Automatisk oplæsning:

EU-politiker til Kommissionen: Vi kan ikke lovgive i blinde

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Dansk EU-politiker forlanger analyse af nye grønne planer, som kan ramme landmænd.

Grønne EU-planer må ikke skade europæisk landbrug og økonomi. Det fastslår medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen, som deler L&F's bekymring for, hvordan EU's strategier for Farm-to-Fork og biodiversitet kan ramme landmænd.

Præcis derfor har Asger Christensen for nylig foreslået, at Kommissionen hurtigst muligt skal gennemføre en konsekvensanalyse af strategiernes mål. De to EU-udspil inkluderer blandt andet mulige krav til at reducere brugen af pesticider, gødning og antibiotika samt potentielt bindende målsætninger for andelen af økologi på medlemslandes landbrugsarealer, skriver Asger Christensen i en pressemeddelelse.

- Vi er nødt til at fastlægge nye love på et solidt, fagligt fundament. Det er ikke nok, hvis Kommissionen bare løbende regner på konsekvenserne ved så omfattende lovforslag. Netop derfor har jeg foreslået, at Kommissionen hurtigst muligt laver en grundig konsekvensanalyse, så vi ikke lovgiver i blinde, mener EU-politikeren.

I weekenden beskrev Landbrugsavisen en amerikansk undersøgelse, der vurderede, at regningen for fødevarestrategien kan belaste EU's samlede BNP med mere end 7.000 milliarder kroner. Her kritiserede L&F-formand Søren Søndergaard Kommissionens manglende konsekvensanalyse. Kritikken bakker den danske EU-politiker fuldt op om, skriver Asger Christensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Konsekvensanalyse

- I værste tilfælde falder væksten, og vores vigtige fødevareproduktion i EU skrumper. Derfor skal vi selvfølgelig have en konsekvensanalyse snarest muligt, fremhæver Asger Christensen, hvis forslag om en samlet konsekvensanalyse skal til afstemning i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og miljøudvalg i juni.

Foruden en konsekvensanalyse har parlamentarikeren, der har arbejdet som landmand i over 35 år, stillet flere andre forslag til de to strategier.

For eksempel at EU tager højde for danske landmænds fremskridt, når der stilles nye krav til at reducere brugen af antibiotika og pesticider. Og så bør EU sætte større fart på udviklingen af biogas ifølge Asger Christensen.