Lyt til artiklen:

Asger går mod sin egen partitop om afgift

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Venstres top varsler en C02-afgift til landbruget. Slagsmålet går på, om landbruget skal betale hele afgiften eller hele eller dele af afgiften skal betales af forbrugerne i køledisken. Nu melder Venstres EU-parlamentariker, Asger Christensen, rent flag. Afgift på dansk landbrug er en fejltagelse og kalder det klima-nationalisme.

- Klima og C02 kender ingen grænser. Hvis vi vil have en afgift, skal det minimum være på EU-plan for at have en fornuftig virkning og ikke isolere et lille land som Danmark, siger Asger Christensen i et interview med Jyllands-Posten onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SVM-regeringen afventer en længe ventet ekspertrapport i dette efterår - den såkaldte Svarer rapport - før regeringen tager stilling til C02-afgiften på landbruget.

Tidligere har Jacob Ellemann-Jensen været ude at sige, at han godt kan forestille sig, at afgiften bliver lagt i køledisken, så forbrugerne alene skal betale afgiften. Men endnu har regeringen eller Venstre ikke meldt helt klart ud.

På et Venstre vælgermøde i Odense sidst i august blev Ellemann-Jensen spurgt til afgiften. Hertil svarede han:

- Helt enig. Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken. Den kommer jo til at ramme os alle sammen som forbrugere uanset hvad. Og hvis du lægger en CO2-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om hjørnet, sagde Jakob Ellemann-Jensen under Venstre-mødet.

Regeringen har tidligere været ude med løfter om, at en afgift på landbruget ikke må koste arbejdspladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asger Christensen (V) ønsker i stedet for en dansk afgift, at vi venter på et samlet EU-udspil.

- Vi skal finde incitamentet til at reducere C02-aftrykke på EU-niveau. Her kan mange modeller være i spil. Vi er allerede begyndt at diskutere en ny landbrugsreform i EU, og jeg er helt sikker på, at en afgift vil være et af elementerne, siger han til Jyllands-Posten.