Automatisk oplæsning:

60 millioner kroner skal tillade genoptagelse af minkerhverv

00:00
Hastighed: ???x
00:00

I gårsdagens erstatningsaftale er der sat 60 millioner kroner af, der skal give mulighed for at minkavlere kan lægge produktionen i dvale og sidenhen starte op igen.

Ud af de 15-18 milliarder kroner, som er sat af i erstatningsaftalen til minkerhvervet, er der øremærket 60 millioner kroner til, at minkavlere på sigt kan genoptage erhvervet. Det fremgår af den politiske aftale, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance mandag indgik.

- Det skal være muligt for de avlere, der ønsker at blive i minkavlererhvervet, at lægge deres produktion i dvale til og med 31. december 2021, til det igen er muligt og sundhedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark, står der i aftaleteksten.

Vælger man som avler at gøre brug af denne ordning i stedet for fuld erstatning, vil man modtage kompensation for faste omkostninger inklusiv driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter gennem perioden, der indtil videre løber frem til årets udgang. Såfremt det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at tillade minkproduktion, vil aftalepartierne gå sammen inden slutningen af 2021 og drøfte en eventuel forlængelse af dvaleordningen. Den kan dog maksimalt forlænges med endnu et år.

Desuden vil det være muligt at modtage en erstatning for driftstab af avlsdyr, hvis man ikke allerede har modtaget denne i forbindelse med aflivning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er en forudsætning for at få kompensation, at der har været minkavl på farmen frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og at der har været de relevante miljøtilladelser mm. til de producerede mink.

De 60 millioner kroner, der er sat af til formålet, er baseret på en skindpris på 160 - 250 kroner for 11,3 millioner mink, der ikke er blevet pelset i 2020 i en situation, hvor alle vælger aconto-modellen. Inden udbetaling vil skindprisen skulle korrigeres for sparede omkostninger i forbindelse med blandt andet foder.

- For avlere, der vælger dvalemodellen, vil taksator blandt andet skulle foretage en vurdering af de faste omkostningers størrelse og af uundgåelige driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter i dvaleperioden, står der længere nede i aftaleteksten.