Lyt til artiklen:

Udbetalingsprocessen for minkbranchen kan trække i langdrag

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Selvom der mandag landede en politisk aftale, der sætter mellem 15 og 18 milliarder af til kompensationer for minkbranchen og følgeerhverv, er der stadig et matematisk regnestykke, der skal gå op.

For at uddybe de tekniske detaljer i aftalen, inviterede Erhvervsministeriet tirsdag til en teknisk gennemgang for dagspressen. Her blev der blandt andet spurgt ind til tidshorisonten på udbetalingsprocessen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var ifølge det tekniske møde svært at sætte en tidshorisont på, hvornår udbetalingerne kan finde sted. Man arbejder således med to modeller. Der skal nedsættes en taksationskommission, og det arbejde forventes at være færdig i maj måned.

Derefter skal de individuelle bedrifter vurderes i kommissionen, og en kompensation kan udbetales. Men det kan komme på tale at sætte en standardberegning i stand, så der kan blive udbetalt kompensationer, der så sidenhen skal korrigeres efter taksatorbesøg.

Såfremt den sidste løsning bliver taget i brug, kan de første udbetalinger begynde at ske i første halvår af 2021, hvis ikke så i andet halvår. Udbetalingerne forventes afsluttet ved udgangen af 2022. Taksationskommissionen i sig selv er skønnet til at koste 100 millioner kroner.