Lyt til artiklen:

Næsten 300 minkløse minkavlere har søgt erstatning

00:00
Hastighed: ???x
01:32

1224 minkavlere har søgt om erstatning, efter Mette Frederiksen (S) beordrede alle mink slået ned i november 2020.

DR skriver nu, at omkring 290 af ansøgerne ikke havde mink i 2020. Det forarger både Enhedslistens Peder Hvelplund og Torsten Gejl fra Alternativet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidstnævnte siger til DR:

- Jamen, det er jo helt galt. Det er jo en farce, at du kan søge erstatning, hvis du ikke har lidt nogen skade. Det er jo ligesom at vinde i lotto. Altså hvis du ikke har lidt nogen skade overhovedet, hvorfor skal du så have erstatning?

Politisk opbakning til forenklet erstatningsmodel til minkavlerne

Se også:

Politisk opbakning til forenklet erstatningsmodel til minkavlerne

Men sådan kan man ikke udlægge det, mener fødevareminister Jacob Jensen (V). Aftalen om minkerstatninger giver nemlig også avlere med produktion i 2018 og 2019 mulighed for erstatning.

- Der kan jo være forretningsmæssige forhold, der gjorde, at man lige præcis på det tidspunkt, hvor minkerhveret blev lukket ned fra den ene dag til den anden, ikke havde mink. Så er det jo ikke rimeligt at man, fordi man helt tilfældigt ikke havde mink i den periode, skal afskæres fra at få en erstatning, hvis man er berettiget til det, siger Jacob Jensen.

Video: Her er de første mink tilbage på dansk jord

Se også:

Video: Her er de første mink tilbage på dansk jord

Foruden de 1224, som har søgt om erstatning for nedlukningen, har 13 minkavlere søgt dvalekompensation. Cirka en håndfuld af dem har i år startet minkavl op igen.