Maskinbladets Morten Damsgaard blev tirsdag hædret på generalforsamlingen i foreningen Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister med endnu en pris for sin journalistik.

For andet år i træk har foreningen Danske Fødevare- og landbrugsjournalister hædret Maskinbladets journalist Morten Damsgaard for fornemt journalistisk arbejde.

I år vandt Morten Damsgaard i kategorien "Bedste multimedieprodukt" og han modtog også den overordnede pris for bedste journalistiske produkt på tværs af genrer.

Prisen er tildelt for en artikel med foto og video fra Bregentved Gods, hvor Morten Damsgaard afdækker godsets erfaringer gennem 10 år med præcisionslandbrug og brug af GPS-udstyr. Her kan den moderne landmand lære af godsets erfaringer og dermed undgå teknologiens faldgruber og få gode råd om, hvordan man så effektivt som muligt udnytter den moderne teknologis muligheder.

Læs artiklen og se videoen fra Bregentved her

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Også sidste år vandt Morten Damsgaard prisen for bedste multimedieprodukt for sin artikel, fotos og film om landmand Niels Husted, der trods meget høj alder klarer alt selv på sin bedrift.

Læs artiklen og se filmen her

Der var yderligere to vindere i andre kategorier. Den ene er John Christensen, LandbrugsAvisen, som vandt med en artikel om, at der endnu ikke er fælles standarder for opbygning og brug af robotter i landbruget.

Den anden er freelancejournalist Anette Eckholdt med artiklen "Kejsersnit som værktøj i saneringen".

De tre vinderartikler deltager nu i en international konkurrence arrangeret af IFAJ, International Federation of Agricultural Journalists.