Godt landmandskab efterlyses - hos myndighederne

I 1994 - Maskinbladets første årgang som landsdækkende medie - kunne man i februarudgaven læse den daværende redaktør Ove Høeg Christensens efterlysning af godt landmandskab hos myndighederne.

Artiklens hovedbudskab var, at datokrav fra myndighederne både skader det gode landmandskab og i nogle tilfælde også miljøet, og det budskab er desværre fortsat meget aktuelt.

Artiklen handlede blandt andet om reglerne for gylleudbringning, som i 1993 skulle ske inden en bestemt dato i efteråret, men på det tidspunkt var markerne vandmættede, og resultatet var ifølge artiklen, at gyllen blev udbragt "i pløre og ælte i det regnfulde oktober."

Se også:

Maskinbladet 1994: Landbrugets miljøinvesteringer virker

Ove Høeg Christensen pegede i artiklen på, at det mange steder resulterede i strukturskader, og at den megen regn gav risiko for overfladeafstrømning.

"Det var imod alle reglerne for godt landmandskab at udbringe gylle under sådanne betingelser - men det forlangte miljømyndighederne," skrev redaktøren.

Han påpegede, at gyllereglen kun var et eksempel på, "at miljøregler kan hindre godt landmandskab - og i nogle tilfælde ligefrem være til skade for miljøet."

Ove Høeg Christensen beklagede sig i artiklen også over, at vintersæd skulle etableres før 1. oktober, fordi det også var umuliggjort af vejret i efteråret 1993.

Evige regelændringer med en masse nyt, som man skal indrette sig efter, var også dengang på dagsordenen.

I Maskinbladets artikel kunne man således læse: "For 1994 gælder helt nye regler for gylleudbringning - igen afgrænset til bestemte tidsrum:"

Se også:

30 år med Maskinbladet i hele Danmark

Over Høeg Christensen kom desuden med en spådom: "Fremtidig praksisvil uden tvivl give flere eksempler på, at skrivebordsregler kan virke helt groteske under ekstreme vind- og vejrforhold."

Her ramt han ret præcist, for problematikken med datotyranni, som går stik imod faglig viden og kan være til skade for miljøet, er desværre ikke blevet mindre siden dengang.

Man kan faktisk undre sig over, at de danske myndigheder tilsyneladende ikke er blevet klogere i løbet af de 30 år, der er gået.

Ove Høeg Christensen harcelerede også over, at de danske myndigheder "helt mangler realitetssans for praktisk landbrug" og at andre EU-landes myndigheder (også dengang, red.) var "helt anderledes fornuftige i administrationen af de reformer, der skulle sikre ens konkurrencevilkår for alle EU-landmænd uanset landegrænser."

Som eksempel på skæve konkurrencevilkår nævnte Ove Høeg Christensen, at de engelske landmænd i modsætning til de danske kunne medtage læhegn, søer og markveje med videre ved opmålingen af deres marker.