Niels Husted kan i 2018 fejre sit 60 års jubilæum som selvstændig landmand på Svingårdsted, og til trods for den høje alder er han stadig aktiv landmand - for selvgjort er velgjort.

Halm, avner og støv hvirvler forvirret rundt om den lysegrønne og hvide Claas Dominator 68s mejetærsker, når skærebordet hæves og endnu en vending foretages. Døren indtil kabinen står åben.

På kabinegulvet, mellem gummistøvlerne ligger vandmåleren og på rattet hviler en yderst erfaren venstre hånd.

Det var nok den allerstørste forandring i min tid som landmand. At gå fra hest til traktor var meget anderledes.

- Niels Husted, 93 årig aktiv landmand.

Hånden udstråler erfaring, og det samme gør øjnene på mejetærskerens chauffør, som overvåger mejetærskerens arbejde op over marken.

rich-media-1
Niels Husted i sit es: under høsten. Claas-mejetærskeren fra 1987 klarer stadig høstarbejdet på de 43 hektar jord.

Siden 1958 har de samme øjne kigget på markerne omkring Svingaardsted i Lihme på halvøen Salling i det nordvestjyske. Øjnene tilhører Niels Husted, og til trods for at dåbsattesten siger 25. maj 1925, så er der stadig gang i den aldrende landmand.

Lige nu er der gang i ét af årets højdepunkter: Høsten.

- Det er nu vi skal se, om vi har fået noget ud af årets anstrengelser, fortæller Niels Husted smilende fra førersædet, mens han foretager endnu en vending med mejetærskeren. Skærebordet sænkes og det vælter igen ind med hvede i skærebordet.

Det er imponerende at se, hvordan en landmand i Niels' alder klarer ærterne. Ikke mindst, når Niels kravler op og ned ad stigen til mejetærskeren.

- Det er forholdsvis nyt med denne træstige, i de første mange år kravlede jeg bare op på dækkene, jeg brugte én af armene til tvillinghjulene som afsats. Det gik faktisk ret let, fortæller Niels Husted. Mejetærskeren blev leveret som ny i 1987, og dermed havde mejetærskeren 30 års jubilæum i høsten 2017. I 1987 var der tale om en yderst våd høst, og derfor fik Niels Husted den nye mejetærsker udstyret med tvillinghjul - og de har siddet på den lige siden.

rich-media-2
Svingaardsted ligger ud til Limfjorden på halvøen Salling, og gården har været i familiens eje siden 1645.

- Men der er ikke plads til den originale stige, når man sætter tvillingehjul på en Claas Dominator, fortæller Niels Husted.

Til trods for at Niels Husted var 62 år gammel, da han købte den nye mejetærsker, så mente han ikke, at han behøvede en stige.

- Men det er blevet nødvendigt i dag, fortæller den erfarne herre fra kabinen på Claas-mejetærskeren.

- Jeg kan ikke helt holde til det samme længere.

Klarer alt selv

Historien om stigen på mejetærskeren indkapsler ret godt, hvilken personlighed vi møder nær Lihme på Salling.

Niels kom hjem fra landbrugsskole og overtog ejendommen i 1958 efter faderen. Faktisk har det altid ligget i kortene, at Niels Husted skulle blive landmand.

- Jorden har været i familiens eje siden 1645, og da jeg var den eneste dreng, var fremtiden tegnet. Hvis jeg selv kunne bestemme ville jeg gerne have været smed. Men sådan gik det ikke, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med at havde tilbragt livet som landmand.

rich-media-3
Markarbejdet i efteråret 2017. Her let harvning efter en regnfuld periode, inden såmaskinen findes frem fra maskinhuset.

Niels Husted har oplevet mange ting igennem sit virke som landmand, og især bedrifternes størrelse har ændret sig markant igennem tiden:

- I 1958 var der én traktor, 16 kører, seks søer, 60 slagtesvin og 100 høns samt 15 hektar jord med korn, græs og roer. Ejendomsværdien i 1958 var 150.000 kroner og indtægterne det første år var 60 procent af værdien.

I 2018 er ejendomsværdien 6,5 mio. kroner og indtægterne er otte procent, og i dag råder Niels Husted over 43 hektar jord og fem traktorer, mens alle dyrene har forladt staldene.

Det betyder dermed, at Niels Husted i dag koncentrerer sig om planteavl. Afgrøderne er korn og raps, og han passer selv marken. Faktisk klarer han ikke kun selv markarbejdet, men også alle de øvrige opgaver, der er ved at være landmand.

Det betyder blandt andet, at Niels Husted for efterhånden en del år siden fik en computer, så han kunne indberette EU-ansøgninger, sprøjtejournaler og lignende samt indkøbe og sælge diverse varer til og fra bedriften.

- Jeg er blevet ret glad for min computer. Jeg bruger den også til at holde styr på mine marker, hvor jeg skriver jordbundsanalyser, hvilken afgrøde der er på markerne og så videre, så jeg altid kan gå tilbage og se, hvad der eksempelvis blev dyrket i den enkelte mark for fem år siden, fortæller Niels Husted, mens han viser sin computer og hvilke utal af dokumenter, som ligger på den.

rich-media-4
Sidste år satte Niels Husted selv et luftaffjedret sæde i den gamle 590?er. Selvgjort er velgjort, som han siger.

- Her har jeg eksempelvis alle indstillinger til min mejetærsker. Så er jeg aldrig i tvivl om broafstand eller cylinderomdrejninger. Jeg printer en ny seddel hvert år, da musene plejer at spise den gamle i løbet af vinteren, fortæller Niels Husted med et smil.

Niels Husted påpeger det spændende i at lave alt arbejdet på bedriften selv:

- Hvis du får en konsulent til at lave markplan og gødningsplan og alle indberetninger, så kan du bare gå hjem og udføre arbejdet. Der ligger jo rigtig meget spændende arbejde i selv at være med hele vejen rundt. Jeg synes dog, at det bliver mere og mere besværligt, da der i løbet af årene kommer flere og flere ting man skal forholde sig til. Men indtil videre går det da, fortæller Niels Husted, mens han går ud i entreen i stuehuset og trækker gummistøvlerne på igen.

Ændret hverdag

Fra stuehuset går han tværs over gårdspladsen og ind i laden. Her har Niels selv bygget kornsiloer, hvor al kornet i høsten vejes ind og opbevares. Alle staldene står stadig, som inden dyrene røg ud, og det er blevet lidt en anderledes oplevelse at gå igennem de nu tomme stalde.

- Dengang dyrene var her, var det en helt anderledes ejendom. Jeg synes det er trist at gå igennem de tomme stalde, og jeg savner dyrene, men med min høje alder og knap så gode helbred, så måtte jeg desværre sætte grisene ud i 2009.

Køerne røg ud allerede i 1989, og den gamle kostald blev lavet om til grise.

rich-media-5
Niels Husted igang med indlægning af korn i egne siloer under høsten 2017.

Niels Husted er dog taknemmelig for, at han fortsat kan passe den øvrige del af landbruget, og han nævner også, at siden konen døde for 19 år siden, hjælper det også mod ensomheden at have landbruget at stå op til hver morgen.

Og der er nok at gøre på ejendommen, selvom dyrene ikke længere er i staldene. Niels bruger en stor tid på vedligeholdelse af bygningerne samt maskinerne, som altid har haft en speciel plads i hans hjerte, og derfor er han da heller ikke bleg for løbende at vedligeholde og lave opgraderinger på maskinparken.

- For to - tre år siden købte jeg et luftaffjedret sæde til min Massey Ferguson 590. Det er den bedste investering, jeg har lavet længe, men det har godt nok været et stort stykke arbejde at montere sædet i den gamle traktor, fortæller Niels Husted og viser, hvordan der stadig sidder plastik på ryglænet.

For naturligvis har Niels Husted selv monteret sædet i traktoren - det er skam ikke noget, man skal ringe til en mekaniker for, må man forstå. For selvgjort er velgjort, som han siger.

rich-media-6
Årets resultat læsses i kornvognen. Niels Husted er taknemlig for, at han fortsat kan passe sit erhverv som landmand til trods for sin høje alder.

Dengang Niels overtog fødehjemmet var der to år forinden blevet indkøbt den første traktor. Naturligvis en Ferguson - faktisk en bronze farvet Ferguson, og det har forandrede mange ting på landbruget:

- Det var nok den allerstørste forandring i min tid som landmand. At gå fra hest til traktor var meget anderledes. Dels blev vi mere effektive, da det specielt i høsten var lidt besværligt, at hestene skulle have middagshvil under de bedste høsttidspunktet midt på dagen. Men jeg synes også, at der skete noget med nærkontakten til de omkringliggende naboer, fortæller Niels Husted.

Han beretter om, hvordan naboerne altid fik det til at passe, at man mødtes på skellet til en snak om dagen og livets begivenheder, når der blev pløjet med heste:

- Den ene satte måske farten lidt op, og den anden lidt ned, så det altid passede med, at vi lige fik en snak med naboen i enden af marken.

- Ligesom der i høsten også var mange flere folk samlet dengang vi brugte heste. Det var altid en hyggelig begivenhed, når høsten skulle i hus. I dag er der også noget hyggeligt over høsten, men det er på lidt en anden måde.

Niels påpeger også det faktum, at tiden var knap så forjaget dengang sammenlignet med i dag.

- Jeg tror det skyldes, at én time dengang slet ikke var ligeså meget værd, som én time er i dag. Dengang gjorde det knap så meget, hvis der gik en time til spilde.

Han sammenligner det også med priserne dengang og i dag.

- I 1958 skulle jeg eksempelvis betale 16 kroner om året, for at være medlem af landboforeningen. Det betød, at jeg kunne være medlem i tre år for en tønde korn. Også var der tilmed gratis markbesøg. I dag skal jeg betale 1.000 kroner om året for at være medlem af den lokale Landboforening Landbo Limfjord og landsorganisationen, og det svarer til cirka 10 tønder korn for ét år. Og dertil skal jeg betale, hvis jeg skal have konsulentbesøg i marken.

rich-media-7
Da Niels Husted fik leveret Claas Domonator?en tilbage i 1987 var der tale om en våd høst, og han fik monteret tvillinghjul på maskinen ? de har sidder der siden, og på grund af dem, har Niels været nød til selv at lave en stige, så han var fri for at kravle op over hjulene til kabinen. Stigen er ikke 10 år gammel endnu.

I det hele taget er lønningerne blevet høje i dag, og også timelønnen på en håndværker, er blevet højere:

- I 1958 kostede det seks kroner i timen. Det svarer til, at man kunne få en håndværker til at arbejde i syv timer for 100 kg korn. I dag er timelønnen 600 kroner, og det betyder, at der skal cirka 600 kg korn til at få en håndværker i én time.