I dag blev landbrugs- og fødevarepakken midtvejsevalueret.
- Konklusionen er klar: Regnestykkerne bag pakken holder samlet set. Der bør få flere års kritik af landbrugspakken til at forstumme, mener Anders Panum, der er viceområdedirektør hos Landbrug & Fødevarer.
Han mener også, at dagens udmelding bør give røde ører hos dem, der mente, at normlempelserne var undervurderede.
Ifølge evalueringen er nogle af landbrugspakkens forudsætninger endda gået bedre end forventet, mens andre er gået lidt dårligere, skriver L&F i en pressemeddelelse.
- Men alt i alt er vi næsten dér, hvor forudsætningerne bag landbrugspakken forudså, vi ville være i 2020, siger Anders Panum.
Ikke så meget kvælstof
Hovedforklaringen er, at landbrugspakken på nogle punkter overvurderede effekten af lempelserne i pakken: landmænd har altså ikke anvendt så meget kvælstof som forudset. Det tæller tungt på plussiden i kvælstofregnskabet. På andre punkter har man undervurderet udviklingen. Et eksempel er, at der kommer mere kvælstof til os fra andre lande end antaget i 2015.
- Så kan det godt være, at vi er langt fra mål med de kollektive virkemidler, fordi myndighederne har været længe om at sætte dem i værk. Men her må vi som altid svare, at landmænd gør alt, hvad de kan. Bøvlet bureaukrati, kringlede regler og it-problemer spænder ben for os. Heldigvis oplever vi konstruktiv tilgang fra ministerie og kommuner, og med den in mente tror vi på, at vi når i mål, siger Anders Panum og fortsætter:
- Det er dog værd at undre sig over, at når vi oplever tal som i dag, er billedet ifølge ministeriet mudret. Lad os prøve at holde fokus på det faglige. Medier og politikere skal tage dagens tal og konklusioner med i debatten fremover og erkende, at forudsætningerne bag landbrugspakkens kvælstofeffekter holder stik.
