Det finske land- og skovbrug har en vision om at blive 100 procent CO2-neutralt i 2035.

Finland har formandskabet for EU og har netop været vært for et par uformelle mødedage mellem EU's fødevareministre. Den finske jord- og skovbrugsminister Jari Leppa udtrykte ved den afsluttende pressekonference stor tilfredshed med de positive drøftelser og den fælles vision om, at Europa skal være førende på klimaområdet. I tilknytning hertil blev der flere gange nævnt, at landbruget er en del af løsningen. Ministeren udtrykte også personlig stolthed over, at Finland har besluttet at være 100 procent CO2neutralt indenfor jord- og skovbrug i 2035.

rich-media-1
Finlands jord- og skovbrugsminister Jari Leppa. Foto: Mogens Kjeldal.

CO2 fra landbrug

I forbindelse med mødet havde det finske Jord - og skovbrugsministerium samlet nogle fakta fra EU om kulstof:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landbrug dækker halvdelen af arealet i EU, og der er lagret 51 milliarder ton CO2 i de øverste jordlag. Totalt udleder landene i EU 4,4 milliarder ton C02 om året. Det samlede tal for verden er 37 milliarder ton CO2. Set i det perspektiv har det stor betydning, om jorden afgiver eller optager CO2.

Ved dyrkning af afgrøder er der betydelig risiko for kulstoftab, og dyrkningsmetoderne har afgørende betydning, når der sker klimaændringer. Et øget indhold af kulstof i jorden har en positive effekt indtil et vist niveau.

Der er store variationer i kulstofindholdet i de europæiske lande fra 15 gram C pr. kg jord i middelhavslandene til 50 - 80 gram C pr. kg jord i områder med tørvejord.

Kulstofindholdet er generelt faldet over hele EU i de sidste årtier på grund af ændrede dyrkningsformer. Især dræning og omlægning fra permanent græs til dyrkning af korn slider på kulstofindholdet. Græs er en af de mest effektive afgrøder til at akkumulere kulstof i jorden. En øget forskningsindsats på området er meget nødvendig, og det tager år, før man kan registrere forandringer i jordens kulstofindhold efter ændrede dyrkningsmetoder.

Mål om CO2-lager i jord

I Østrig arbejder 59 landmænd på at akkumulere kulstof i jorden. De får 30 euro som betaling for hvert tons CO2, de akkumulerer i jorden. Over de næste to til fire år bliver der foretaget målinger i jorden, og viser det sig, at der ikke akkumuleres kulstof i det omfang, de betales for, skal de betale pengene tilbage.

I Finland er flere end 100 landmænd engageret i projekt "Carbon Action". Projektet skal identificere effektive måder til lagring af kulstof i jorden, og det er startet i foråret 2019.

Også i Frankrig arbejder landbruget med at reducere CO2 udledningen. Her skal mælkeproduktionen reducere CO2-udledningen med 20 procent over de næste fem år frem til 2025.

Tyskland arbejder blandt andet med projekter, hvor der fokuseres på mosejorde og på at bevare kulstoffet i disse jorde.

CO2-tiltag i CAP 2020

Af notatet fra det finske ministerium fremgår det også, at EU-Kommissionen foreslår en forbedret kulstofbinding som en ny konsekvensindikator i CAP 2020. Alle medlemsstater opfordres til at forbedre den nuværende kulstofbinding i landbrugsjorden.

Til at understøtte målsætningen er der allerede landbrugs- og miljøtiltag, der bidrager til at forbedre eller opretholde jordens kulstoflagre. Desuden får medlemsstaterne mulighed for at designe støtteforanstaltninger gennem ordninger i "søjle I" eller under landdistriktsmidlerne i "søjle II". Tilbage i maj 2019 præsenterede kommissionen et "Farm Carbon Scheme", der opfordrer medlemsstaterne til at designe støtteordninger, der kan bidrage til at øge kulstoflagringen i jorden og samtidig tilskynde landmændene til skovrejsning.

Hvilke foranstaltninger, der er mest effektive og økonomisk rentable, varierer meget mellem medlemsstaterne, og afhænger af lokale forhold. Det er derfor vigtigt at dele "bedste praksis" og resultater fra projekter mellem landene, så man kan udnytte succeser og bygge videre på de gode erfaringer.

Kommissionen forventer, at positive eksempler vil tilskynde flere landmænd til at deltage i klimatiltag. Det er nødvendigt, fordi et aktivt engagement er er en forudsætning for, at landmændene kan bidrage til at nå EU's klimamål og hjælpe med at opfylde det potentiale, landbruget har som leverandør af løsninger til at modvirke klimaforandringerne.

Ikke bare spiller det landbruget på banen som en central faktor i kampen mod CO2, men det forbedrer samtidig landbrugsjorden. Den nye CAP 2020 indeholder værktøjer til handling, men værktøjerne skal anvendes forskelligt i de enkelte lande. Det er ikke de samme værktøjer, der skal i anvendelse i Finland og i Grækenland.