Det nye landdistriktsprogram, som regeringen, Vestre og Konservative blev enige om før jul, er nu i høring frem til 14. februar. NaturErhvervstyrelsen forventer, at der i løbet af forårsmånederne vil blive åbnet for ansøgninger til de første projektstøtteordninger.

Den politiske aftale omfatter 2,5 milliarder kroner over to år. Det et mindre beløb end tidligere år, fordi EU har skåret i budgettet for landdistriktsmidlerne. Landbrug & Fødevarer har dog udtrykt tilfredshed med aftalen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- [Beskæringerne] betyder, at der er behov for en langt større målretning af midlerne, og her har regeringen ramt en god balance. Vi mener, at prioriteringen af midler er den rigtige, set i lyset af, at landbruget har et godt potentiale til at bidrage til den grønne omstilling og det relativt lave investeringsniveau, der har været i landbruget de seneste år, sagde Martin Merrild i december.

Det kan du få støtte til

Du kan her se en liste over de forventede projektstøtteordninger, som er en del af det nye landdistriktsprogram:

* Kommunale fosforvådområder

* Kommunale vådområder

* Natura 2000-rydning og forberedelse til afgræsning

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Natura 2000-etablering af naturlig hydrologi

* Bæredygtig skovdrift

* Skovrejsning

* Sikring af skov (Natura 2000)

* Økologisk Investeringsstøtte

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Miljøteknologi

* Økologi fremme - omlægning af offentlige køkkener til økologi

* Læhegn og lavbundsprojekter

Arealordningerne i Landdistriktsprogrammet vil åbnes i Fællesskemaet i februar som i tidligere år. Landdistriktsprogrammet er lige nu i høring og skal bagefter godkendes af EU-Kommissionen, så der kan forekomme ændringer.