Flemming Thorsager, Give, var slet ikke tilfreds, da han afsluttede lørdagens grønjordspløjning.

- Der var ikke rigtig noget, der fungerede, som det var planlagt - rulleskær drillede i flækningen, og dermed kom jeg under tidspres, som så resulterede i en mindre god flækning. Og så forsatte det: Dårligt sammenkast, fordi flækningen ikke var optimal - og derefter kneb det med, at furerne ville ligge, som jeg ønskede, men det hjalp, da jeg fik furerne lavet bredere, lyder hans analyse af forløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præstationen rakte til en 13. plads i grønjorden og med fredagens syvendeplads i stubjorden blev det til en samlet ottendeplads til Flemming Thorsager.

Sejren i standardpløjning gik til den kvindelige østrigske pløjer, Barbara Klaus. Det er anden gang, en Østrigsk pige vinder.

Karrierens værste forhold

Søren Korsgaard, Holstebro, var egentlig godt tilfreds til trods for, at forholdene var de mest besværlige, som han har oplevet i hele sin karriere. Næsten alt drillede lige fra start til slut - men til trods for det blev resultatet nogenlunde, og vi har gjort, hvad vi kunne, siger han.

I grønjorden blev det til en 12. plads og sammenlagt blev det til en 11. plads efter fredagens syvendeplads.

Vendepløjning fik irske John Whelan som vinder, men også i denne klasse gjorde en østrigsk kvinde sig stærkt gældende. Margareta Heigl vandt sølv i klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle resultater findes på: www.worldploughing.org