Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan godt være, at Hatting K/S kan udvikle sin forretning ved at gå ind på markedet for veterinærmedicin. Og det er også meget muligt, at skærpet konkurrence var tiltrængt for at give landbruget skarpere priser.

Så langt så godt.

Det kan dog ret hurtigt vise sig, at Hattings entré på medicinmarkedet er en dyr satsning for selskabet og dets kunder, for der kan være nogle uheldige sideeffekter, som ud fra et mere strategisk perspektiv kan vise sig at være skadeligt for både primærlandmændene og deres slagteriselskaber, der ejer Hatting K/S.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig den landbrugsnegative vinkel i mediemøllen, hvis de store danske slagterier bliver kædet sammen med salget af medicin til de dyr, som siden ender i flotte udskæringer og fin indpakning ude hos forbrugerne.

Så kan sagligheden og det generelt lave danske medicinforbrug blive svær at formidle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er også andre grunde til, at kritikken på det seneste haglet ned over Hatting K/S, fordi selskabet er gået ind på markedet for veterinærmedicin.

Kritikerne er utilfredse med, at kerneforretningen - salg af sæd - måske skal være med til at finansiere selskabets indtrængen på det nye marked. En fremgangsmåde, som angiveligt også er i strid med konkurrencereglerne i kraft af den stærke position på markedet for sæd, som Hatting K/S har.

Men desværre er kritikken hovedsageligt anonym. Flere kritikere kalder sagen politisk betændt. Det kan være svært at vurdere præcist, hvad der ligger i sådan en påstand, men faktum er, at mange landmænd ikke ønsker at lægge navn til deres kritik. Forhåbentlig er de ikke bange for, at det kan skade dem at rejse en kritik af forholdene i deres egne andelsejede selskaber. En åben debat er en gammel tradition