Abonnementsartikel
De nye regler i lejeloven træder i kraft 1. juli, og stiller store og nye krav til udlejers administration af boliglejemål.
Ændringerne til lejeloven blev vedtaget med stort flertal i Folketinget den 24. marts 2015. Reglerne træder i kraft 1. juli 2015, og har virkning for lejekontrakter, der indgås efter denne dato. De nye regler gælder kun for boliglejemål. Der er ikke i denne omgang foretaget ændringer i reglerne om erhvervslejemål.
Lovændringerne medfører behov for nye lejekontrakter, og der vil komme en ny udgave af den autoriserede lejekontrakt, der som udgangspunkt skal benyttes for boliglejemål. Under lovforslagets behandling i Folketinget svarede ministeren, at den nye kontrakt vil være klar inden 1. juli 2015.