Gødning og jordsundhed går hånd i hånd

For at kunne løfte jordens sundhed spiller næringsstofferne en væsentlig rolle. Der skal derfor være en bestemt balance og mængde af specifikke næringsstoffer i jorden, før man kan drage nytte af en bedre jordsundhed.

Mange steder i landet er humus-indholdet lavt - alt for lavt. Når jordklassificeringen sammenholdes med mængden af organisk kulstof, viser det sig, at forholdet mellem ler og humus er lavt i den østligste del af Jylland fra Aarhusområdet og ned til Als og på endnu lavere niveau på store dele af Lolland, Falster, Møn og Østsjælland.

Det organiske materiale er med til at øge jordens sundhed og udbytter. Men det kommer bare ikke af sig selv. Det er ikke nok at nedmulde halm hvert eneste år, da det ikke automatisk omdannes til humus og dermed en kilde til bedre jordsundhed og dyrkning.

For at kunne omdanne organisk materialet til humus skal der være nok kvælstof, fosfor og svovl til stede i jorden.

Ifølge Vagn Lundsteen, der er planteavlsrådgiver i Agropro Danmark skyldes problemerne 35 års udpining af jorden, hvor der ikke er tilført nok kvælstof i forhold til, hvad afgrøderne har fjernet, der har ført til sænkning af humusindholdet.

Måden hvorpå man kan få tilført mere kvælstof, kan være gennem kvælstoffikserende planter som blodkløver, hvidkløver, rødkløver og vikke, som henter kvælstof fra atmosfæren og kan binde op til 80 kg kvælstof pr. hektar.

Vagn Lundsteen gør opmærksom på, at disse planter gerne må sås som mellemafgrøde uden at melde det til Landbrugsstyrelsen, da der ikke er krav til afgrøder med eftervirkning, der ikke falder ind under efterafgrøder.

Man skal huske på, at de kvælstoffikserende planter skal efterfølges af vintersæd for eksempel vinterhvede sået med udgangen af september. Desuden kan de kvælstoffikserende planter ikke bruges som målrettede efterafgrøder, da de har for stor N-eftervirkning.