Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Tredobbelt 25-års jubilæum for Scantrucks Manitou-sælgere

30. maj. 2022 | Indrykket af Scantruck A/S

Salgsstyrken for Jylland og Fyn ”ramt” af højst usædvanlig begivenhed

Del artiklen:

Der er jubilæum hos Scantruck A/S i Skive. Distriktschef for Manitou i Vestjylland Hugo Sterring har været med i 25 år. Det har distriktschef for Manitou på Fyn og i Sønderjylland Otto Madsen også. Og distriktschef for Manitou i Nord- og Østjylland Freddy Lange Nielsen runder også det kvarte århundrede med Manitou-maskiner hos Scantruck.

”Det er en meget usædvanlig begivenhed, at alle tre distriktschefer for Jylland og Fyn runder et kvart århundrede hos Scantruck samtidig. Som virksomhed er vi særdeles stolte af, at så gode og dygtige medarbejdere har valgt Scantruck som deres arbejdsplads i så mange år. Og heldigvis er de jo slet ikke færdige endnu”, siger salgschef Claus Bjerregaard.

”Mange steder slides sælgere op af firmaet, og mange steder slides firmaet af sælgerne. Men åbenbart ikke hos Scantruck. Her løber man heldigvis ikke af pladsen i utide. Det er en cadeau til både Hugo, Otto og Freddy – og vel også til Scantruck”, vurderer salgschefen. 

De tre jubilarer er fælles om at have solgt Manitou-maskiner for Scantruck i hobetal. De kom dog til firmaet med vidt forskellige baggrunde. 


Jagerfly

Hugo Sterring havde repareret jagerfly på Flyvestation Karup. Otto Madsen havde skruet i landbrugsmaskiner og kørt lastbil i Australien. Og Freddy Lange Nielsen havde lavet tagsten, været brugsuddeler og solgt babyartikler og chokolade.

For alle tre gælder dog også, at de har været med fra dengang, da Scantruck byggede hovedkvarter i Skive og firmaet solgte Manitou – og kun Manitou.

”Jeg blev ansat som servicechef, da der blev bygget i Skive, og jeg kom til at starte serviceafdelingen helt fra bunden. Når jeg talte om serviceaftaler med kunderne, solgte jeg ofte også en mandskabskurv eller en skovl. Så efter nogle år, rykkede jeg fra serviceafdelingen til salgsafdelingen”, fortæller Hugo Sterring.

Oprindelig er han uddannet automekaniker, men lettede så som flymekaniker. Han er 57 år bor sammen med sin kone i Stoholm vest for Viborg. Parret har fire børn. Når Hugo Sterring ikke sælger Manitou’er, går han gerne en runde på golfbanen, eller sætter sig på mountainbiken.


Maskiner i Australien

Otto Madsen er også 57 år og er uddannet entreprenørmaskinemekaniker. Han var også med til at rykke firmaet og Manitou-forhandlingen fra start-adressen hos moderfirmaet N.C. Nielsen A/S til Scantruck-nybyggeriet på Katkjærvej i Skive. 

”Jeg var montør i 15 år med et par år som servicesupporter og et halvt års tid som værkfører. I 2012 blev jeg spurgt, om jeg ikke havde lyst til at sælge maskinerne i stedet for at skrue i dem. Det havde jeg. Jeg har altid kunnet lide at sælge, så det passer mig fint, at jeg kan gøre det i hele området syd for motorvej E20. Mit område er Fyn og Sønderjylland, og kundegruppen omfatter blandt andet mange landmænd og mindre udlejningsfirmaer”, fortæller Otto Madsen. 

Han er født og opvokset i Herning-området, hvor han også bor i dag sammen med sin kone. Parret har tre børn. Også i fritiden har Otto Madsen det godt med mekanik og motorer. Dog ikke teleskoplæssere. Med egne ord ”roder han med en gammel bil og en gammel motorcykel”.


Chokolade og babyartikler

Freddy Lange Nielsen har hverken repareret jagerfly eller maskiner i Australien. Til gengæld har han meget andet på sit cv. Han er 60 år og uddannet kommis i Købmandsgården i Klejtrup ved Hobro. Her bor han stadig sammen med sin kone. De har to børn og fem børnebørn.

Efter tiden som kommis, blev Freddy Lange Nielsen afdelingsleder på en tagstenfabrik og derefter brugsuddeler et års tid, inden kan kom til at sælge babyartikler og dyreartikler. Siden skiftede han produktgruppe til chokolade for først Cloetta-Fazer og derefter Peter Larsen Kaffe, inden han i 1997 gik på jagt efter en brugt Audi. 

”Et af de steder, jeg kiggede, spurgte sælgeren af bilen mig, hvad jeg lavede. Han var salgsdirektør hos N.C. Nielsen A/Si Balling, og da jeg fortalte, at jeg solgte chokolade, mente han, at det var bedre, hvis jeg solgte Fiat gaffeltruck. Så jeg startede med gaffeltruck, inden jeg efter et års tid tog hul på at sælge de røde Manitou-maskiner”, fortæller Freddy Lange Nielsen.

Den store fritidsbeskæftigelse er musik. Freddy Lange Nielsen spiller basguitar i et band, der sætter repertoiret sammen af glad popmusik. Indimellem supplerer han basguitaren med lidt mountainbike-cykling.

Scantruck A/S markerer det tredobbelte Manitou-sælger-jubilæum med en reception i hovedkvarteret på Katkjærvej 5 i Skive fredag den 10. juni fra klokken 13.00 til 16.30.


Billedtekst:

Tre musketerer og frontkæmpere for de røde Manitou-maskiner i 25 år. Fra venstre Otto Madsen, Hugo Sterring og Freddy Lange Nielsen.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter