Lyt til artiklen:

Case IH undersøgte fremtidens frøavl

00:00
Hastighed: ???x
02:47

Det sker ikke så ofte, men når det så sker, er der en speciel aura i luften, for det er helt unikt at kunne samle verdens dygtigste frøavlskonsulenter i et lokale.

I slutningen af marts holdt Case IH fire frøhøst dage, en dag på Vennerslund Gods på Falster og en dag hos Sørensen og Lynggaard i Viborg, på den måde var det muligt at samle verdens elite indenfor rådgivning omkring frøavl og samtidig låne mejetærskermontørerne fra Case IH forhandlerne, det skriver Case IH i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg føler mig lidt forkælet, det er jo en enorm vidensbank som er samlet for at udveksle erfaringer omkring frøhøst, og jeg går ydmygt til opgaven med at fortælle om den tilgang vi har omkring frøhøst hos Case IH, fortæller Niels Petersen, der er mejetærskermand hos Case IH Danmark.

rich-media-2
Et MacDon sejlbord studeres nærmere, men giver det mere kapacitet? Foto: Case IH.

Frødyrkning er helt unik for Danmark, og det er et område som virkelig kræver at man kan sit håndværk når man skal indstille sin mejetærsker.

Og det var netop derfor der var indkaldt til møde, for at få en opdatering på hvad man skal holde øje med omkring indstillinger på de nuværende Axial-Flow serier.

Et punkt som fyldte meget på dagsordenen var også skærebordstyper. Skal frøavleren vælge 12 fods eller 15 fods pick-up bord og hvilke fordele er der ved et MacDon sejlbord overfor et traditionelt skærebord.

Der er meget fokus på sejlborde i øjeblikket, og hvordan skal man håndtere et 50 fods MacDon bord i rajgræs? Der blev også kigget meget på den teknologi som venter lige om hjørnet, hvor diskussionen koncentrerede sig om hvorvidt nye teknologier også kan anvendes i græsfrøhøst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Det er vigtigt at have styr på knivtøjet uanset hvilket skærebord man bruger. Foto: Case IH.

Et punkt hvor Case IH er dybt involveret er et pilotprojekt med NIR sensor, hvor sensoren fungerer som både spildmåler og kvalitetsmåler. Det er en helt ny indgangsvinkel på anvendelsen af NIR-sensoren og med høsten 2024 indenfor rækkevidde bevæger projektet sig ind i næste fase.

Selvom vi kigger ind i en tid med meget mere kunstig intelligens, så kan vi stadig ikke undgå at have håndværket med i bagagen når vi høster.

På programmet var nemlig også spildmålingsteknikker, tanktømningsudstyr og kvalitetssikring af høstopgaven.

Som rosinen i pølseenden løftede Case IH sløret for den nyeste generation Axial-Flow, hvor vi i Danmark kan forvente en form for forpremiere allerede denne høst.

Den nye AF-serie Axial-Flow mejetærsker kommer til at sætte en hel ny standard for teknologiniveauet i en mejetærsker og kunstig intelligens vil præge den måde den høster på. Spørgsmålet på frømødet var jo om den kunstige intelligens kunne høste frøgræsset bedre end piloten på mejetærskeren.

rich-media-6
En god dialog giver en god sparring. Foto: Case IH.