Lyt til artiklen:

Digitalisering skal optimere maskinudnyttelsen

00:00
Hastighed: ???x
03:00

Danish Agro koncernen har indgået aftale om distributionsrettighederne for tyske exatrek, der på tværs af mærker dokumenterer maskindata og opgaver i præcisionslandbrug.

Danish Agro bliver Nordeuropæisk distributør af exatrek, der er et system, som logger maskindata og giver automatisk dokumentation til præcisionslandbrug. Det medfører optimering af maskinudnyttelse og driftsomkostninger, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Exatrek udmærker sig ved at fungere på tværs af forskellige mærker og modeller af maskiner, og systemet kan blandt andet bruges til dokumentation af markarbejde som eksempelvis arbejdstimer og driftsomkostninger relateret til hver enkelt mark, maskine, opgave og medarbejder.

- Vores mål er at bidrage til landbrugets digitale udvikling, og derfor er vi glade for at kunne introducere exatrek til vores hjemmemarkeder. Vi mener, at exatrek har mange gode funktioner og skiller sig ud med et system, der fungerer uafhængigt af specifikke mærker, hvilket er påkrævet i et moderne landbrug, siger Jens Skifter, koncerndirektør i Danish Agro Machinery.

Digital platform

På sigt vil exatrek blive integreret i Danish Agro koncernens egenudviklede digitale platform Cropline, der løbende bliver udviklet og også har fokus på sammenspillet mellem forskellige brands og systemer.

Dietrich Kortenbruch, CEO og grundlægger af tyske exatrek, ser ligeledes stort potentiale i det nye partnerskab.

- Vi er begejstrede for denne mulighed og glade for at samarbejde med en innovativ koncern som Danish Agro. Godt nok overskrider digitale onlinetjenester som vores landegrænser, men vi har brug for partnere, der taler det lokale sprog flydende og er velbevandrede i landbrugslovgivningen på hvert enkelt marked. Desuden kan vi bygge videre på Danish Agros eksisterende ekspertise på disse markeder, hvor Cropline-platformen allerede har vundet indpas, siger Dietrich Kortenbruch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Automatiseret dokumentation

Også Birgitte Feld Mikkelsen fra Danish Agros digitaliseringsenhed er glad for muligheden for at introducere branduafhængig digital og automatiseret dokumentation til landmænd i Nordeuropa.

- Digitaliseringen i landbruget accelererer, og landmændene efterspørger simple metoder til at samle data og dokumentation fra deres marker og maskiner til at sikre, at der er indtjening på den enkelte mark. Selvom de store mærker stræber efter at etablere standarder og harmonisering, er der ofte udfordringer med at sikre den praktiske implementering af præcisionslandbrug, hvilket exatrek kan hjælpe med, siger hun.

Lanceringen af exatrek vil blive ske i løbet af de kommende måneder, og på forskellige vinterseminarer vil Danish Agro introducere systemet til markederne i Nordeuropa.