Lyt til artiklen:

Ny serie af bugserede pneumatiske såmaskiner fra Multiva

00:00
Hastighed: ???x
04:31

Som det første skud på en ny stamme af bugserede pneumatiske såmaskiner lancerer Multiva seksmeter-modellen eCerex 600, som lanceres officielt på Agritechnica 2023, mens et begrænset antal kan leveres til foråret 2024 med fuld lancering i slut-2024. Det skriver Multiva i en pressemeddelelse.

eCerex 600 beskrives som det rette valg for kunder, der driver pløjefri dyrkning, såvel som traditionel jordbearbejdning. Tanken er, kendetegnende for Multiva såmaskiner, standardudstyret med to integrerede tanke. En tank til gødning og en tank til frø. Desuden tilbyder Multiva op til to ekstra tanke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En integreret frøsåkasse kan også monteres. Den kan anvendes ved såning af græsfrø med videre på hver anden række eller alternativt til startgødning som blandes med korn i luftsstrømmen fra korntanken.

En fjerde separat såkasse vil eventuelt kunne anvendes til sneglegift med videre. Totalvolumen på hovedtanken er 6500 liter og volumen på den integrerede frøsåkasse er 450 liter.

rich-media-2
Multiva tilbyder op til to ekstra tanke. Foto: Multiva.

Nyt udmadersystem

ECerex 600 bliver lanceret med helt ny drivlinje, hvor såhuset i aluminium ifølge Multiva bidrager til problemfri drift og høj præcision uafhængigt af frøtype og såmængde.

Alt efter afgrødetype kan såvalsen hurtigt og effektivt skiftes. Et bundskod over såhuset gør det muligt at lukke for tanken, så service og inspektion af såvalse kan foretages uden tømning af tanken.

Alle rør fra såhus til fordeler er udført i rustfrit stål for at sikre lang levetid og en kraftig blæser, stor diameter på rør og luftslanger samt et optimeret flow sikrer transport af store mængder gødning og frø uden risiko for blokering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye såmaskine er udviklet til krævende forhold med store udsædsmængder, selv udsåning af større mængder økologisk gødning er muligt.

Avancerede funktioner

Multiva eCerex 600 er udstyret SeedPilot AIR ISOBUS styresystem. Såmaskinen er som standard udstyret med software som understøtter sektionskontrol fra to fordelere og variabel tildeling fra alle fire tanke. I alt otte sektioner kan styres via GPS RTK, hvis traktoren er udstyret med dette.

Indstilling og justering af plejespor gøres enkelt via indtastning af ønsket sporvidde og bredde på sprøjtebom. Dette giver stor fleksibiliet, specielt for maskinstationer med videre. Slangeovervågning er standard på eCerex 600, så føreren modtager alarm hvis der er blokering.

Frontredskaber og såskær kan arbejde synkront når maskinen hæves eller sænkes. I SeedPilot softwaren kan de ønskede sekvenser aktiveres efter brugerens behov.

rich-media-4
Såmaskinen understøtter sektionskontrol. Foto: Multiva.

Præcis placering

Cerex-såskær er, ifølge producenten, anerkendt for høj driftssikkerhed og præcis placering af gødning og frø. Gødning og frø placeres i samme såskær, men hver for sig. Gødningen placeres forrest i såskær via et individuelt rør og dernæst ledes frø til sårillen igennem et andet rør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette princip er standardudstyr på alle Multiva såmaskiner. Såsystemet sikrer, at der ikke er direkte kontakt imellem gødning og frø. Samtidig har frøet har adgang til gødningen på et meget tidligt stadie, hvilket sikrer optimale forhold for en hurtig og kraftig udvikling af planten.

Et højt skærtryk på op til 120 kilo medfører en ensartet sådybde uafhængig af jordbundsforholdene. Hvert såskær er monteret i deres eget ophæng, således at de følger markens konturer og fastholder en præcis sådybde hver især.

Sådybden kan justeres individuelt for hvert såskær. Dette gøres enkelt uden brug af værktøj og direkte med et fjederbelastet håndtag på hver såskær. Sådybden kan justeres i intervaller af 5 millimeter. Muligheden for at justere sådybden for hvert såskær bidrager til fleksibiliteten og muliggør udsåning af to typer afgrøder i to forskellige dybder i samme overkørsel.