Lyt til artiklen:

Elektrisk minilæsser til det lille budget

00:00
Hastighed: ???x
03:25

Elektriske maskiner vælter ind på markedet i disse dage. Og det er i alle former og figurer, lige fra små robotplæneklippere til større læssemaskiner og mindre traktorer.

Fælles for de fleste af maskinerne er, at de er udstyret med den mest moderne Lithium batteri-teknologi, hvilket er med til at give mange kræfter og lang levetid - og højere priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så selv om drømmen er en elektrisk minilæsser, så er det ikke nødvendigvis alle, der har et budget der er stort nok.

Men nu er der mulighed for, at flere kan være med.

rich-media-3
Højdeløft er på 280 centimeter. Pressefoto.

Prisbillig udgave

En ny elektrisk minilæsser har ramt det danske marked, og bag importen står MB Maskinservice i Fjerritslev. Initialerne MB står Martin Badstue, og han er helt bevidst gået efter en prisbillig udgave.

- Jeg har handlet med brugte maskiner i en lang årrække, og jeg har ledt efter nogle maskiner til at importere. Så jeg undersøgte, hvad der var på markedet, og ikke mindst, hvad der manglede. Og så faldt jeg over en elektrisk minilæsser, som kan matche en pris på en tilsvarende dieseludgave, fortæller Martin Badstue.

Valget faldt på en elektrisk minilæsser, der har fået navnet Eco-Loader 650E, og grunden til, at maskinen rent faktisk kan matche prisen på en tilsvarende dieseludgaver er manglende teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er rigtig godt tilfreds med maskinen. Den er helt bevidst udstyret med lidt ældre teknologi. Den kommer for eksempel med blybatterier, ligesom på en ældre sakselift. Det synes jeg jo er en fordel, fordi de små Lithium-systemer er ikke udviklede nok til, at priserne er til at håndtere, siger han.

- Og skulle den gå i stykker, så er komponenterne rimelig billige.

rich-media-5
Eco-Loader er udstyret med frem/bak i joystick. Pressefoto.

Euro-beslag

Eco-Loader kommer standard med hydraulisk hurtigskifte til eurobeslag. Det betyder, at redskaberne fra en frontlæsser-traktor ofte passer på maskinen. Og så har den et dobbeltvirkende hydraulikudtag ude foran, så den eksempelvis er velegnet til kørsel med balletang.

Maskinen har et 72V batterisystem, der yder 14,4 Kw, hvilket er nok til fire - fem timers arbejdstid, og den tager otte timer om at lade fuldt op igen.

- Den kan løfte 650 kilo, og jeg har faktisk fået den til at løfte 800 kilo, fortæller Martin Badstue, der samtidigt pointerer, at maskinen ikke er for alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo ikke en maskine, som er velegnet til landmanden med 300 køer. Og som skal muge ud i mange tons dybstrøelse flere gange om måneden. Det er den ikke bygget til. Men landmanden med 10 køer, som måske skal håndtere 100 wrapballer om året, han skal have sådan en maskine her. Og så er det til at håndtere prismæssigt, siger han.

- Det er det niveau, jeg prøver at ramme. Den passer lige til hobby- og let landbrug samt kirkegårde og planteskoler. Lige nu har jeg faktisk en model kørende på en kirkegård. Og de er meget positive. De har overvejet el flere gange, men de har synes, at de var for dyre. Men her kommer de ned i en pris, som er til at håndtere, slutter han.

rich-media-7
Førersædet på ECO-Loader 650E. Pressefoto.