Lyt til artiklen:

Ny minilæsser på dyrskue-turné

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Hos Sønderup Maskinhandel kan man ikke få armene ned af begejstring over deres nye mini-læsserprogram.

Forventningerne til de nye maskiner var store på forhånd, og ifølge Tommy Kærgaard, Sønderup Maskinhandel er det gået meget bedre, end man havde turde håbe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtigt glade for vores nye minilæsserprogram. Vi har oplevet en kæmpe interesse for de forskellige modeller, det største problem er at få leveret maskiner nok, fortæller han tilfreds.

- Vi havde høje forventninger til Cast-minilæsserne, inden vi begyndte med at markedsføre dem. Det har de mere end indfriet, allerede inden vi rigtigt har kunne komme på udstillinger og vise dem frem, siger Tommy Kærgaard.

rich-media-2
Minilæsseren er udstyret med et 11 funktioners joystik. Pressefoto.

Fokus på Genesis 40 XD

Til de kommende dyrskuer har maskinhandlen valgt at fokusere på minilæsseren Cast Genesis 40 XD, som nu drager på turné landet rundt.

Cast Genesis 40 XD er firhjuls styret og knækstyret, og den har en løftekapacitet på 1.500 kilo (angivet 50 centimeter fra redskabsplade). Den har en egenvægt på 2.100 kilo, og ifølge Tommy Kærgaard er den yderst manøvredygtig.

- Størrelsen og vægten gør, at den er nem at transportere på trailer. Og når den så kan tage tunge løft op til 3.300 millimeter, så vil jubelen ingen ende tage, siger Tommy Kærgaard.