Lyt til artiklen:

Næsgaard forbinder direkte med John Deere

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Datalogisk lancerer en integrationsløsning, som giver mulighed for at sende data fra Næsgaard Mark-programmet direkte til John Deere Operations Center, det skriver Datalogisk i en pressemeddelelse.

Det betyder, at landmanden selv kan sende information videre ud til de enkelte køretøjer. Det er en forbindelse, som hjælper landmanden på flere måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har gjort det nemmere for vores brugere at anvende data fra Næsgaard Mark i John Deere traktoren, fortæller Per Andersen fra Datalogisk og forsætter:

- det er en del af vores strategi at udvikle moduler og systemer, som med en direkte forbindelse kan interagere med de øvrige programmer, landmanden bruger for at optimere sin bedrift.

Datalogisks ønske er at reducere processen og gøre det mindre omstændeligt at bruge data fra Næsgaards løsninger i eksterne systemer. Det ikke bare letter landmandens arbejde og giver overblik, det skaber også en god basis for at markdata bruges optimalt i det praktiske arbejde.

- Brug for eksempel funktionen Arbejdssedler i Næsgaard til at holde styr på opgaver og behandlinger i marken, send derefter filen til John Deere Operations Center, og landmanden er klar til at udføre opgaven, herunder blandt andet sprøjtebehandlinger og gødningstildeling, forklarer Per Andersen.

Det bliver nemmere at udføre det, som er planlagt, og dermed også at opfylde kravene til den lovpligtige sprøjtejournal og undgå fejl i udførelsen af arbejdsopgaver, skriver Datalogisk.