Lyt til artiklen:

Ekspertgruppe skal finde løsninger på PFAS i naturen og miljøet

00:00
Hastighed: ???x
02:00

PFAS-videnstaskforcen skal i slutningen af året pege på, hvor der mangler viden om PFAS. I slutningen af 2024 kommer gruppen med anbefalinger til en prioriteret indsats mod PFAS-forurening.

- Deltagerne i videnstaskforcen skal skabe et overblik over vores viden om PFAS i Danmark og internationalt. PFAS-forurening er et omfattende fagfelt, og vi skal have zoomet ind på de steder, hvor det er mest presserende, at vi får sat gang i ny forskning, og hvor vi allerede nu er klar til at handle, siger kontorchef Jane Hansen fra Miljøstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mistanke om PFAS på arealer ophæver plejekrav

Se også:

Mistanke om PFAS på arealer ophæver plejekrav

Miljøstyrelsen har sammen med relevante myndigheder sat et hold af eksperter, der på hver deres felt kommer hele vejen rundt om risikoen ved PFAS i miljøet, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Deltagerne er: Ann Lyngberg, Arbejdsmedicinsk Klinik i Holbæk, Anders Baun, DTU, Anne Marie Vinggaard, DTU, Poul Bjerg, DTU, Bjarne Strobel, Københavns Universitet, Xenia Trier, Københavns Universitet, Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet, Inge S. Fomsgaard, Aarhus Universitet, John Jensen, Aarhus Universitet og Katrin Vorkamp, Aarhus Universitet.

PFAS fundet overalt i miljøet Miljøstyrelsen og andre aktører har de senere år fundet PFAS i miljøet stort set alle steder, hvor der er ledt efter det for eksempel i havskum, græs, jord, vand og vilde ænder.

- Vi kommer til at leve med PFAS i vores omgivelser langt ud i fremtiden, men eksperterne skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi undgår, at mennesker udsættes for PFAS i miljøet i sundhedsskadelige koncentrationer, siger Jane Hansen.

Kvæg må igen afgræsse PFAS områder

Se også:

Kvæg må igen afgræsse PFAS områder