Lyt til artiklen:

Mistanke om PFAS på arealer ophæver plejekrav

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Hvis du har tilsagn om pleje af græs- og naturarealer på et areal, der er PFAS-forurenet, kan du søge dispensation fra kravet om pleje, hvis du har rådighed over arealet, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Har du tilsagn om pleje af græs- og naturarealer på et PFAS-forurenet areal, kan du ikke opfylde et eventuelt krav om græsning med kvæg. Har du rådighed over arealet, det vil sige du er ejer eller forpagter af arealet, kan du i disse tilfælde søge dispensation fra plejekravet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dispensationen gælder i det indeværende tilsagnsår, og du får ikke udbetalt årets tilskud. Til gengæld undgår du bortfald af tilsagn og eventuelt krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud, hvis vi ved kontrol konstaterer, at du ikke har opfyldt dit plejekrav.

Hvis du kan opfylde krav om græsning med heste, behøver du ikke at søge dispensation fra plejekravet, da det er tilladt at græsse med heste på PFAS-forurenede arealer, skriver styrelsen.

Du kan kun søge dispensation fra plejekravet på arealer, hvor du har rådighed. Det vil sige, at hvis din forpagtningskontrakt på for eksempel statslige arealer er ophørt som følge af PFAS-forurening, skal du indsende et producentskifteskema.

Slæt eller slåning

Hvis du har et tilsagn med krav om afgræsning på et PFAS-forurenet areal, men du ønsker at tage slæt, skal du også søge dispensation.

Det kan være i tilfælde, hvor du ønsker at slå græsset med henblik på at opfylde kravet om slåning under grundbetalingsordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for brug af PFAS-forurenet foder.

Læs mere om dispensation på plejegræs