Vådlægning kan øge metanudslip

Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord, der blev nedsat som del af Landbrugsaftalen er kommet med deres første rapport meddelte Landbrugsstyrelsen den 23. august.

Eksperterne har barslet med 12 nye anbefalinger til at få udtaget mest mulig lavbundsjord. Rapporten har fokuseret på forvaltningen i kommunerne og et forbedret incitament for lodsejere til at deltage i lavbundsprojekter. De har også set på hvordan tilskudsordninger kan skrues sammen, så de både motiverer lodsejere og staten til at deltage i projekterne.

Der bliver slet ikke set på, om udtagning og oversvømmelse af lavbundsjord med ferskvand overhovedet er en klimagevinst!

Det er ikke gruppens opgave - og det kan man beklage. For den nyeste forskning peger ikke på vådlægningsmuligheden som en positiv klimagevinst.

Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet om Gyldensten Strand på Nordfyn viser, at udledning af CO2 rigtig nok mindskes, når de kulstofrige lavbundsjorde oversvømmes med ferskvand. Når jorden bliver oversvømmet med vand, forhindrer det nemlig mikroorganismer, der forbruger ilt, i at nedbryde kulstoffet til CO2. I stedet bliver der et iltfrit miljø i jorden. Det fungerer lige som et underjordisk biogasanlæg, og kulstoffet nedbrydes så til metan. Metan er en ca. 30 gange kraftigere klimagas end CO2 og dermed kommer en ferskvandssø, som Engsøen, der blev undersøgt i Gyldensten-projektet til at udlede lidt mere end dobbelt så meget CO2e pr år som tidligere.

Engsøen ved Gyldensten Strand er på 144 ha og udledte før oversvømmelsen i 2013 5.000 t CO2e pr. år og efter oversvømmelsen i 2019 10.330 t CO2e pr. år. (Kilde: Vand og Jord, S. Pedersen et. al., 1 feb. 202, side 44).

Forsøgene viser desværre også, at metanudviklingen ved ferskvandsvådlægning bliver værre, når temperaturen stiger, hvilket betyder, at forskerne forventer, at metan udledningen fremover vil blive endnu højere.

I samme projekt har forskerne også set på, hvad der sker, hvis man oversvømmer lavbundsjorden med saltvand. Her har man slet ikke de samme problemer med metandannelse pga. salte med sulfat, som hæmmer metandannelsen.

Der er selvfølgelig forskel på steder med lavbundsjorde i Danmark og der kan godt være nogle steder, hvor man har mulighed for at regulere vandstanden præcist, så vandniveauet kommer til at ligge 10-15 cm under jordoverfladen. Dermed rammer man det punkt, hvor der reduceres både i CO2 og metan udledningen. Men så bliver der tale om langt større projekter og forundersøgelser end blot vådlægning.

Som rent klimavirkemiddel under samme forhold udleder én hektar af Engsøen før oversvømmelse 34,7 t CO2e/år og efter 71,7 t CO2e/år. Det vil sige, at der er en stigning i udledningen på 106 %. Sådan vil det være mange andre steder også.

Og så er det man spørger: Er det stadig en god ide at finde ud af, hvordan man får sat gang i en sådan stigning?