Debat: Mindre lavbundsjord bør give mindre reduktionskrav

Den seneste undersøgelse fra Aarhus Universitet, der handler om, hvor stort landbrugets areal med lavbundsjord er, er glædelig læsning.

Efter at have undersøgt lavbundsjorden, som defineres med et kulstofindhold på 6 procent eller mere, er en tredjedel taget væk og udgør dermed selvfølgelig ikke længere en del af landbrugets samlede emissionsberegning.

Når man finder ud af, at en situation ikke er som forventet, må udgangspunktet - kaldet baseline - selvfølgelig også baseres på den nye viden. Alt andet er ulogisk. Derfor er det mindre areal jo ensbetydende med at den andel af udledningen ikke findes mere og derfor ikke skal medregnes i reduktionskravet til landbruget.

På hverdagsdansk betyder det, at 1/3 af de problematiserede arealer ikke længere eksisterer som humusrige lavbundsjorde, hvorfor landbruget hverken kan eller skal løse den del af udfordringen. Den findes simpelthen ikke længere.

Det glæder Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug har fra dag ét sagt, at de store arealer ville blive umulige at finde. Den nye kortlægning giver syn for sagen.

Nu gælder det om at handle hensigtsmæssigt på den nye viden og udpege de arealer som realistisk kan vådlægges med den rette vandstandshøjde, uden at skabe en metan-problematik, fosfor mobilisering eller andre uhensigtsmæssige følgeskader. Det er jo bare nogle af de mange udfordringer, der opstår, når man vil udtage og vådlægge den jord, der producerer vores mad.

Bæredygtigt Landbrugs holdning er klar, og har været det hele tiden: Vi anbefaler, at vi skal starte med at udtage de ca. 10.000 ha som med sikkerhed kan give en ønsket klimagevinst. Det er typisk, hvor der kan vådlægges med saltvand. For resten af arealerne kræver det yderligere forskning, før vi ved, hvordan det skal gøres for at få den ønskede sikre klimagevinst.

For nu kan vi kun bifalde og glæder os over, at faktiske undersøgelser og målinger gavner dansk landbrug, og samtidig dokumenterer virkeligheden.