Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tørkepakke kan være på vej til landbruget
Efter en rekordtør maj og den længste periode uden regn i 20 år, så kan der være en tørkepakke på vej til landbruget. Det skriver LandbrugsAvisen.
På et møde tirsdag aften fortalte fødevareminister Jacob Jensen (V), at han allerede nu er ved at se på, hvordan en eventuel kommende tørkepakke kan skrues sammen.
- Vi er nødt til med rettidig omhu at se på, hvad der er af udfordringer, hvis tørken fortsætter. Vi kan ikke spå om vejret, men som det desværre ser ud i øjeblikket, så er der udsigt til tørvejr i noget tid endnu. Jeg har derfor løbende dialog med erhvervet, Landbrug & Fødevarer og andre, om, hvordan det ser ud derude. Man begynder allerede nu at se de første tegn på tørkeskader, og derfor synes jeg, at vi er nødt til at forberede os på, hvad vi skal gøre, siger han til avisen.
Han fortæller desuden, at han har sat sine folk i sit ministerium i gang med at kigge på redskaber, der kan genbruges fra tidligere, så de er klar til at agere, hvis der ikke kommer regn i løbet af de kommende uger.
Også i 2018 fik dansk landbrug en tørkepakke, hvor landbruget blandt andet blev fritaget for produktionsafgifter.