Lyt til artiklen:

Synkroniseret fodersystem giver mere ro i sostalden

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Det danske firma Daltec har i flere generationer udviklet og fremstillet fodringssystemer til svin. Produkterne har udviklet sig i takt med, at teknologien har givet stadigt flere muligheder, men somme tider får nogle af de "gamle" teknologier og metoder en renæssance. Det sker lige nu med systemet Daltec Biofix, der er beregnet til at fodre søer i løsdrift uden anvendelse af transpondere og avancerede IT-systemer.

I følge direktør i Daltec sikrer fodersystemet: Fred og ro i stalden. Alle søer får deres foder uden kamp. Enkelt og driftssikkert foderanlæg. Stort set ingen teknisk risiko. Nem installation i ældre bygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Dall, der oplever interesse for den "gamle" danske anlægstype fra udlandet i takt med, at de også slipper søerne løs.

Tankerne bag Biofix er at fodre alle søer i en sti på én gang, så deres adfærd bliver synkroniseret, og at udfodre foderet så tilpas langsomt, at de langsomst ædende kan følge med. På den måde "fikserer" fodertildelingen den enkelte so ved én ædeplads under hele fodercyklussen.

Det giver ro i stalden, for de stærke søer bliver stående ved en ædeplads, mens foderet langsom drysser ned, i stedet for at jage rundt med de svagere grise i flokken for at stjæle deres foder. Og de svagere eller langsomt ædende dyr får fred og ro til at spise deres ration op, for de bliver ikke jaget væk af de stærkere søer i flokken.

rich-media-2
Udfodringen sker med en hastighed, der typisk matcher de langsomste dyrs ædehastighed. Fodermængden indstilles direkte på foderkassens front med håndhjul. Pressefoto: Daltec.

Gamle bygninger bliver tidssvarende

Det er ikke længe siden Daltecs direktør Christian Dall selv fik genopfrisket fordelene ved Biofix. Denne gang var det en kunde fra Canada, der havde fået øje på fodersystemet på firmaets hjemmeside, og nu ville han vide noget mere. Derfor kørte Christian Dall ud til en mangeårig kunde for at filme det i praksis.

- Det var i grunden lidt en "aha-oplevelse", selvom det er vores eget anlæg. Dyrene lå og dasede. Så blev det tid at starte en fodercyklus, motorerne begyndte at snurre, søerne rejste sig op, fandt en ledig ædeplads og så stod de ellers dér på rad og række og åd i al fredsommelighed, mens foderet stille dryssede ned takket være anlægget. Der var en dejlig rolig atmosfære, for søerne åd i stedet for at kæmpe om pladserne, siger Christian Dall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet fungerer via en gennemgående foderstreng og et antal foderbeholdere, hvor der i tragten er anbragt to snegle, som fører foderet ud til to udløb. Sneglene drives via en gearmotor og en gennemgående aksel, så samme motor kan stå for driften af flere foderkasser samtidigt. Udfodringen sker med en hastighed, der typisk matcher de langsomste dyrs ædehastighed. Fodermængden indstilles direkte på foderkassens front med håndhjul.

Hver kasse kan betjene to dyr, så foderbeholderen placeres typisk mellem to afskærmede ædepladser. Derved kan man ofte nøjes med det halve antal foderkasser i forhold til andre systemer. Foderkasserne monteres i rækker med én fælles drivmotor for hver række. Via en afspærringsklap kan enheden indstilles til kun at betjene et dyr/en ædeplads.