Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Foderstyring direkte fra telefonen
Den danske producent af hardware og software til brug ved tørfodring af dyr lancerer en helt ny app på Agromek. Den har fået navnet Daltec DSM Mobile og fungerer som fjernadgang til Daltec's sensorstyrede tørfodringsanlæg med portionsfodring.
Den nyudviklede app giver overblik over den øjeblikkelige status og blandt andet mulighed for at justere de enkelte stiers foderdata. Alarmer for driftsforstyrrelser eller udsving i foderforbrug vises også i app' en.
- En af de mere lavpraktiske og måske samtidigt allervigtigste fordele ved den nye app fra Daltec er, at fodermesteren kan stå ved siden af den enkelte sti, vurdere grisenes trivsel og eventuelt justere fodertildelingen eller fodersammensætningen med det samme. Der er ikke behov for noter og en tur til gårdkontoret for at indtaste tallene. Det er gjort ude ved et par tryk på smartphonen ude ved den enkelte sti, fortæller Christian Dall, direktør i Daltec.
Foderstyring i lommen
Michael Dall, udvikler af al software og elektronik i Daltec, har udviklet den nye app. Han er overbevist om, at kunderne bliver glade for at kunne have fodersystemet med i lommen, så det er nemt at tjekke om alt er i orden hjemme i stalden. Eventuelle alarmer vises med en lille notifikation, og det er muligt at foretage forskellige indgreb via app' en. En hjælpemenu foreslår ligefrem, hvad man kan gøre, og det er muligt at genstarte hele systemet, fortæller han.