Lyt til artiklen:

Daltec lancerer ny transportkæde til fodersystemer

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Skal foderanlæg være baseret på kæder eller wirer?

Hos den danske producent Daltec har man i mange år arbejdet dedikeret med wirer som det gennemgående element, da det er holdbart, smidigt og en god hygiejnisk løsning med minimal afblanding undervejs i transportsystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre foretrækker imidlertid kæder og har kørt med det i mange år. Det har Daltec nu taget konsekvensen af og kan fremover også tilbyde foderkæder. Det skriver Daltec i en pressemeddelelse.

- Man har som bekendt et standpunkt, til man bliver klogere, siger Christian Dall, der sammen med sin bror Michael driver Daltec, og fortsætter:

- Da vi først lod os overtale til at teste kædeløsninger i vores wireanlæg, stod det hurtigt klart, at mange af fordelene ved vores wireanlæg kunne anvendes og forbedre kædeanlæg, så nu har vi taget en Daltec-kæde ind i sortimentet. Eneste udfordring har været hjørnehjulene. Dem er kæden lidt hårdere ved end wirer, så vi har måttet udvikle et Heavy Duty hjørnehjul med ekstra slidstærkt materiale for at optimere driftssikkerheden

"Click-on" rensebørster

Et af elementerne i Daltecs nye koncept er "Click-on" rensebørster, som firmaet længe har tilbudt kunder med wireanlæg. Nu har man udviklet en ny version til kæder, hvor børsterne helt enkelt klikkes på kæden mellem medbringerne og derefter trækkes automatisk med rundt gennem hele anlægget. Børsterne modvirker opbygning af skadelige belægninger i foderrørene, minimerer slitagen på anlægget og forbedrer hygiejnen, lyder det i pressemeddelelsen.

Et andet element i Daltecs transportsystemer er friktionstræk, der er kraftfulde, men samtidigt skånsomme drivsystemer til både wire- og kædesystemer. I modsætning til drivstationer med tandhjulslignende kædetræk minimerer det unikke friktionstræk risikoen for, at medbringere, skiver og børster rykkes af kæden. Friktionstrækket absorberer også mulige afstandsændringer mellem skiverne som følge af slid på kædeleddene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man behøver heller ikke dele lange kredsløb op i flere kredsløb, når der anvendes friktionstræk, for det er muligt at have flere drivstationer på samme kreds, og skulle der mod forventning opstå en overbelastning, slipper kæden trækhjulet og udløser en hastighedsalarm, så der er lav risiko for at beskadige kæden.