Lyt til artiklen:

Sensor i foderautomater skal forebygge sjatfodring

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Daltec er specialist i sensorstyrede multifaseanlæg, hvor driften styres ud fra dyrenes vækst, deres appetit og foderforbrug.

Daltec oplever, at griseproducenten ønsker at anvende dobbelte foderautomater i samme sti, så én ventil betjener to automater. Hidtil har portionsanlæggene kun benyttet sig af en fodersensor i den ene af de to automater, men det kan ifølge Daltec af forskellige årsager være uhensigtsmæssigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores kunder har konstateret, at der i nogle stier er én af de to automater, der er mere populær blandt grisene end den anden. Når den så er ved at være tom, kalder systemet på en opfyldning, selvom der faktisk er masser af foder i den anden automat. Der sker i bund og grund ikke noget ved det rent fodringsmæssigt, for den populære automat bliver jo genfyldt. Men anlægget kører populært sagt med sjatfoder i stedet for at komme med én stor portion til begge automater på samme tid, siger Michael Dall, som har ansvaret for systemudviklingen hos Daltec i en pressemeddelelse.

Daltec opdaterer tørfodringsanlæg med succes

Se også:

Daltec opdaterer tørfodringsanlæg med succes

Han påpeger, at man kan spare både driftstid, strøm og slitage ved at arbejde med sensorer i begge kasser. - Færre, men større portioner giver anlægget både større kapacitet og en længere levetid på grund af mindre slitage, så det er ren win-win.