Ejendomsvurderinger: Familielandbruget fortsætter indsatsen

Vi har i Familielandbruget fulgt sagen tæt fra begyndelsen i 2016 - ikke mindst på basis af erfaringer fra Landsskatteretten.

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi er voldsomt overrasket over, hvor mange ejendomme Vurderingsstyrelsen har sat til at skifte status til ejerbolig.

Vi havde en begrundet forventning om, at 5000-7000 ejendomme ville få en henvendelse om mulig omkategorisering. Nu er Vurderingsstyrelsen altså endt på et udgangspunkt om at 15000 skal skifte til ejerbolig.

Vores helt grundlæggende holdning er at jord skal beskattes som det det er, uanset om det er en del af en lille eller en stor ejendom. Det giver ingen mening at en dyrket mark, eller et naturareal skal beskattes forskelligt afhængig af ejendommen størrelse.

Det budskab har vi desværre ikke mødt lydhørhed for hos myndighederne.

Men i dialogen med myndighederne er vi dog lykkedes med at få lydhørhed for flere ting, der trods alt trækker tingene i den rigtige retning.

Flere beholder status

Grænseværdierne for areal og antal dyr på ejendommen er endt lavere, end skatteministeriet havde lagt op til. Flere ejendomme kan altså bevare sin status.

Vi ønsker dog grænseværdierne sænket yderligere. Den øvre grænseværdi for det samlede areal omfattet af marker, der er fastsat til 15 ha, bør nedsættes til 10 ha. Desuden ønsker vi de øvre grænseværdier for flere dyrearter sænket. Herved vil en række mindre ejendomme, der altid har haft et mindre jordtilliggende eller dyrehold, og hvor boligdelen ikke er over standard, automatisk blive kategoriseret som landbrug.

Vi er også lykkedes med at få en klagemulighed på plads. Det ville ikke have været muligt, hvis kategoriseringen først var meldt ud samtidig med selve vurderingen. Det ville have medført, at man kun kunne klage over afgørelsen, hvis vurderingen ændres med plus/minus 20 procent. At der nu er klagemulighed, styrker ejernes retssikkerhed.

Men der er også alvorlige tidsler tilbage, som får alvorlige negative konsekvenser. For bosætningen på landet, da en højere skattebyrde gør ejendommene mindre attraktive, og ikke mindst for naturen.

Der skal ikke være tvivl om, at naturarealer ikke kun skal beskattes som landbrugsjord, når den er del af en stor ejendom. Det samme skal naturligvis gælde på de små ejendomme.

Gavn for biodiversitet

De landbrugsarealer, som drives med for eksempel naturpleje, læhegn, småbiotoper og andre arealer, der er etableret eller etableres til gavn for miljø og biodiversitet, bør altid anses som værende landbrugsjord. Det samme gælder vådområder, der er udtaget fra produktionen af hensyn til miljø og klima. Med de nuværende regler laver man en barriere for tiltag, der gavner naturen, klimaet og miljøet. Og det kan ingen da ønske.

Så reglerne skal ændres, ellers ender vi i en situation, hvor vurderingsreglerne bliver en hindring for at skabe og bevare natur. Det taler imod alle gode ambitioner om at skabe rammer for mere natur i Danmark. Hvem vil lave de tiltag samfundet efterspørger hvis "belønningen" er en stigende skat.

En anden stor sten i skoen i de nye regler er overgangsordningen, der i princippet giver mulighed for at beholde landbrugsstatus, så længe man ejer ejendommen. Den er nærmest ubrugelig. Selv små ændringer af ejendommen kan betyde, at man ryger ud af ordningen. Det er helt uholdbart. Vores holdning er at man kun ryger ud af overgangsordning ved salg af ejendommen.

Familielandbruget kommer til at arbejde videre med - og mod de skævheder. For det her er jo hjerteblod. Ikke bare for den enkelte, der elsker sit lille landbrug, men også for alle os, der ser en stor værdi og nytte i, at der er liv og aktivitet på de små ejendomme.

Desværre ved vi ikke endnu, hvor store stigninger de berørte ejere reelt ser ind i. Den usikkerhed er selvfølgelig en stor belastning, og vi forsøger ihærdigt at få klarhed omkring det.