Lyt til artiklen:

Avis: Bredal-ejere fik trecifret millionbeløb

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Det var en opsigtsvækkende nyhed, da det kom frem, at Bredal var blevet solgt og fremover får samme ejer som Bogballe.

Der har ikke været offentlighed om købsprisen for Bredal, men avisen Børsen skriver, at de to hidtidige indehavere, Anders Bull Jensen og Torben Sørensen, ifølge deres oplysninger skulle have modtaget et trecifret millionbeløb for at indgå handlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således har de to hidtidige indehavere både fået lov til at beholde deres respektive stillinger i Bredal. De har fået en pose penge i hånden og så har de fået lejlighed til at købe en ejerandel i det nye selskab; Bogballe/Bredal Investment A/S.

Bredal-ejer om salg: Det lå lige til højrebenet

Se også:

Bredal-ejer om salg: Det lå lige til højrebenet

Til Maskinbladet fortalte Bredals administrerende direktør og medejer, Anders Bull Jensen, at de to hidtidige ejere i forbindelse med handlen fik lejlighed til at geninvestere i det nye selskab.

De er dermed repræsenteret i den minoritetspost, hvor "øvrige aktionærer" tegner sig for ejerskabet af 9,7% af det nye selskab, mens Erhvervsinvest ejer 90,3%.

Således altså også et ejerskab af Bogballe.

- Vi kunne godt se fordelen i at lægge de her to firmaer sammen, så de samlet set kommer til at stå endnu stærkere på markedet. Det ligger lidt til højrebenet. Begge selskaber har gode og meget efterspurgte produkter og det giver god mening at lave en god samarbejdssynergi, sagde Anders Bull Jensen til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vurdering er Thomas Marstrand, der er ledende partner i kapitalfonden Erhvervsinvest, umiddelbart enig i.

Til Børsen forklarer han dog, at der ikke isoleret set er direkte synergi i det fælles ejerskab af de to produktionsvirksomheder.

- Men markedsmæssigt giver det mening, fordi vi kommer til at stå stærkere over for virksomhedernes distributører verden over, siger Thomas Marstrand til Børsen