Lyt til artiklen:

Nedgang i efterspørgslen: Danske Kverneland-ansatte går på fordeling

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Nedgang i salget af landbrugsmaskiner og fyldte lagre hos forhandlerne på tværs af Europa får nu Kverneland til at drosle produktionen på koncernens otte europæiske fabrikker ned.

Det betyder ifølge TV2 Fyn, at 350 timelønnede medarbejdere på fabrikken i Kerteminde nu skal skiftes til at møde på arbejde en uge af gangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordelingen af arbejdet starter 2.april, og den lokale ledelse forventer, at ordningen skal fortsætte til et tidspunkt efter sommerferien.

- Landmændene i Europa har generelt ikke problemer med at tjene penge. Derfor forventer vi også, at situationen er midlertidig, siger Claus Udengaard Thomsen til TV2 Fyn.

Kverneland Group har siden 2012 været ejet af det sydkoreanske industrikonglomerat Kubota Group.

På fabrikken i Kerteminde producerer man primært skårlæggere, river, vendere, vogne og foderudstyr både i de karakteristiske røde Kverneland-farver og den orange Kubotafarve.

rich-media-2
Medarbejderne hos Kverneland i Kerteminde går på fordeling fra april og frem til efter sommerferien. Arkivfoto: Jacob Kaas.