Lyt til artiklen:

Hedegaard viser milliardomsætning før fusionering med Danish Agro

00:00
Hastighed: ???x
02:08

I løbet af foråret 2023 bliver Hedegaard A/S og Danish Agro fusioneret, og den nordjyske grovvarevirksomhed går ind i fusionen på bagkant af et stærkt 2022, hvor vundne markedsandele og stigende priser på korn og råvarer betød markant fremgang på top- og bundlinje,s kriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Omsætningen stiger til 3,0 milliarder kroner mod 2,4 milliarder kroner i 2021. Samtidig er resultatet før skat mere end fordoblet til 24,2 millioner kroner mod 11,9 millioner kroner i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget glædeligt, at Hedegaard formår at levere et så flot regnskab for 2022. Vores medarbejdere har igen leveret fortrinligt, og det er lykkedes at tage markedsandele. Det giver os et godt afsæt til den nye æra, som nu begynder med fusionen med Danish Agro, siger Henrik Bendtsen, der siden 2020 har kørt parløb med Mads Kristensen som adm. direktører i Hedegaard.

Også Mads Kristensen glæder sig over det flotte resultat. Samtidig peger han på, at den aktuelle situation, som den animalske produktion står i, gør timingen for fusionen med Danish Agro velvalgt.

- Hedegaard har i hele sin levetid tilpasset sig udviklingen i dansk landbrug, og det er også tilfældet nu, hvor den animalske produktion og dermed foderforbruget er på et lavere niveau end tidligere set. Fusionen med Danish Agro vil give os mulighed for at reducere omkostninger og samtidig give os flere muligheder inden for digitalisering og bæredygtighed, siger han.

Mads Kristensen overgår i forbindelse med fusionen til en stilling som adm. direktør i DV Energy samt direktør for energi, biogas mv. i Danish Agro, mens Henrik Bendtsen fortsætter som markedsdirektør for foder i Danish Agro. På samme vis fortsætter alle 168 medarbejdere i Hedegaard deres virke i Danish Agro.

Danish Agro og Hedegaard fusionerer

Se også:

Danish Agro og Hedegaard fusionerer