Danish Agro koncernens danske datterselskab Hedegaard A/S, leverede i 2015 et af sine hidtil bedste resultater og står overfor, at skulle udvide det geografiske virkeområde i Jylland.

Koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, er rigtig godt tilfreds med Hedegaards resultater og ser en spændende fremtid i Sønderjylland for selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelse og medarbejdere i Hedegaard A/S har i 2015 leveret sit hidtil bedste resultat på 65 millioner kroner.

- Christian Junker, koncernchef i Danish Agro

- Ledelse og medarbejdere i Hedegaard A/S har i 2015 leveret sit hidtil bedste resultat på 65 millioner kroner. En stærk ledelse, godt købmandsskab og en dyb indsigt i kundernes ønsker og behov ligger til grund for det flotte resultat, som vi ikke kan være andet end tilfredse med, siger Christian Junker, og fortsætter:

- Det er derfor også glædeligt, at Konkurrencerådet i 2015 godkendte vores ønske om enekontrol over Hedegaard A/S, hvor vores ejerskab hidtil havde været underlagt en stemmeretsbegrænsning. At Hedegaard A/S nu er et fuldgyldigt datterselskab åbner op for helt nye muligheder, og vi ønsker selvfølgelig at bygge videre på deres flotte resultater, siger han.

Som følge af et tilsagn fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev Hedegaard i 2015 nødsaget til at sælge to af sine foderfabrikker i Gøttrup og Skive. For at kompensere for dette er det planen at Hedegaard i løbet af 2016 starter produktion op på koncernens foderfabrik på Kolding Havn, som har været lukket ned de senere år. Samtidig overtager Hedegaard tre afdelinger fra Danish Agro i Sønderjylland.

- Vi har gennem mange år haft gode erfaringer med at være bredt repræsenteret i Nordjylland, og jeg mener, at vi kan supplere hinanden ligeså godt i Sønderjylland til gavn for vores kunder og ejere. Jeg er helt sikker på, at Hedegaard A/S bliver en stærk samarbejdspartner for de sønderjyske landmænd, og sammen med Danish Agro bliver koncernen nu stærkt repræsenteret i regionen, siger Christian Junker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hedegaard A/S, der har hovedsæde i Nørresundby, omsatte i 2015 for 2.441 millioner kroner og beskæftiger 161 ansatte.