Lyt til artiklen:

Enhedslisten arbejder på rød alliance uden Socialdemokratiet

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Socialdemokratiets regeringsdannelse med Venstre og Moderaterne trods rødt flertal har ikke vækket begejstring hos resten af rød blok. Eller måske blot rød blok. I hvert fald hvis man spørger Peder Hvelplund fra Enhedslisten, som mener, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har forladt det røde samarbejde.

Han fortæller til Jyllands-Posten, at Enhedslisten arbejder på at bygge en stærk alliance til venstre fra Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den alliance skal være så stærk, at den reelt kan udfordre Socialdemokratiet frem mod næste valg, siger Hvelplund til Jyllands-Posten.

SF blev ved valget større end Enhedslisten, og dermed kunne Pia Olsen Dyhr blive statsministerkandidat for en ny, rød alliance, mener Peder Hvelplund. Men den egentlig spids ville først findes efter en intern drøftelse i rød blok.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten række gruppeformand Karina Lorentzen (SF) ud til Enhedslisten, men Frederiksen er fortsat førsteprioritet for partiet.

- Vi håber fortsat på, at Socialdemokratiet dropper skattelettelserne og bruger det rødgrønne flertal, der er. Vi ønsker fortsat en rød og grøn regering med Mette Frederiksen i spidsen. Men indtil da faciliterer vi gerne et alternativt samarbejde, så vi kan slås for naturen, klimaet og den nødvendige inflationshjælp til de hårdt trængte familier, skriver Karina Lorentzen.