Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Maskinstation solgt på Agromek
Staulund Maskinhandel, som har en årelang erfaring i køb og salg af maskiner, og specielt brugt-vurdering og køb af hele maskinparker, blev valgt som partner hos Staby-Rønbjerg Maskinstation, da den midt- og vestjyske maskinstation har valgt at omstrukturere virksomheden, og sælge Staby Maskinstation fra, som er placeret vest for Ulfborg i det vestjyske.
- Handlen omfatter maskiner og reservedele, fortæller Peter Jensen, den ene af de to ejere hos Staulund Maskinhandel.
- Hvad der helt præcist kommer til at ske med maskinerne, vides ikke endnu, men én af mulighederne er et samlet salg på Kapow-auktioner, som Staulund Maskinhandel er medejer af, forklarer Peter Jensen.
Det skal dermed nævnes, at Rønbjerg Maskinstation med Rune Lund og Torben Nørgaard som indehavere, fortsætter uændret og med endnu mere fokus på maskinstationen, som er placeret i Kjeldbjerg, vest for Viborg i det midtjyske.