Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny EU-parlamentariker med tilknytning til landbruget
Karen Ellemans (V) farvel til politik giver endnu en rokade, som involverer EU-parlamentet, hvor der nu bliver plads til den aktuelle 1. suppleant, Erik Poulsen (V).
Men i flere medier har der været spekuleret på, om han overhovedet ville påtage sig opgaven i EU-parlamentet, fordi han i tidligere interviews har udtalt, at han ikke ville svigte sit nuværende job som politisk konsulent i rådgivningsvirksomheden Fjordland.
Og der har også været forlydender om, at han ikke længere var medlem af Venstre. Men det er også forkert.
- Jeg har været Venstremand, siden jeg var 17 år, men har af hensyn til mit arbejde i perioder været udmeldt. Således også i den første tid hos Fjordland for at have ren tavle som politisk rådgiver, siger han nu til Maskinbladet.
- I forbindelse med folketingsvalget besluttede jeg dog at genindmelde mig, oplyser han.
Op på den baggrund har han i dag besluttet - efter drøftelser med sin familie og sin arbejdsplads at takke ja til halvandet år i Europaparlamentet.
Dermed bliver Danmark repræsenteret af endnu et medlem med indgående kendskab til landbruget, idet Erik Poulsen i sit virke som pressemand i mange år har været pressechef for Landsskuet og senest fungeret som politisk konsulent for Fjordland.