Mens valgkampen i det forestående Folketingsvalg buldrer derudaf, er der mere stille og mindre opmærksomhed på valget til Europaparlementet. Men for dansk landbrug er EP-valget vigtigt, og derfor har Maskinbladet talt med Formand for Landbrug&Fødevarer Martin Merrild omkring vigtigheden af valget.
Hvorfor er EP-valg vigtigt for dansk landbrug?
Europa-Parlamentet er en politisk kampplads på lige fod med det danske Folketing. Beslutningerne berører os alle, og derfor er det ekstremt vigtigt at gøre sin indflydelse gældende den 26. maj.
Uanset om det handler om at bekæmpe det ulidelige datotyranni, at få forlænget godkendelsen af glyfosat, at få åbnet flere eksportmarkeder, at sikre investeringer i klimaforskning relateret til fødevareproduktionen eller noget femte, så har vi brug for allierede i Europa-Parlamentet.
Og så handler meget ? men ikke alt ? om landbruget. Fællesskabet og det indre marked har flyttet velstandsniveauet for millioner og atter millioner af europæere. EU er i sig selv et fantastisk fredsskabende projekt, som vi slet ikke kan tillade os at være ligeglade med.
På hvilke områder berører EP-valg dansk landbrug?
Næsten al lovgivning, der regulerer vores erhverv, starter i Bruxelles. Det har selvfølgelig stor betydning, hvordan medlemslandene indretter sig inden for den fælleseuropæiske rammelovgivning, og hvordan man implementerer de forskellige direktiver, men det starter i EU.
Derfor har vi i mange år haft en L&F-afdeling i Bruxelles, og derfor er vi engagerede i fødevareerhvervets europæiske organisation Copa-Cogeca.
I løbet af de to år, hvor jeg var formand for Copa-Cogeca, fik jeg et stort indblik i processerne i EU, og jeg bliver nødt til at sige, at EU-systemet generelt fungerer langt bedre end dets rygte. Selvom vi i landbruget ? ligesom alle andre ? må erkende, at reglerne ville se anderledes ud, hvis vi bestemte det hele, så kan vi jo se, at der bliver lyttet til gode argumenter og knoklet for at finde kompromisser.
Den fælleseuropæiske landbrugspolitik og det indre marked er helt afgørende for vores erhverv, og vi vil ikke risikere 27 eller 28 forskellige regelsæt og støtteordninger. Vi har tværtimod brug for øget fokus på lige konkurrencevilkår og mindre fleksibilitet mellem søjlerne. Vi har også brug for en fortsat markedsorientering, så de fødevarer, der lever op til det europæiske samfunds høje krav, også kan imødekomme efterspørgslen fra markeder uden for Europa. Vi konkurrerer jo også med Brasilien og USA og mange andre lande uden for Europa.
Og så er det vigtigt, at landbrugspolitikken understøtter de bæredygtige og klimaeffektive landbrug. Her taler jeg ikke kun om nye initiativer blandt de største klimasyndere, for vi må under ingen omstændigheder tillade, at man straffer de landmænd og fødevarevirksomheder, der allerede er nået langt på den grønne dagsorden.
Som nævnt er det også i EU-systemet, at vi skal have forlænget godkendelsen af glyfosat. Det bliver katastrofalt, hvis følelserne vinder over videnskaben i den debat. Vi har også et ønske om at store dele af EU's forskningsmidler investeres i klimaforskning relateret til fødevareerhvervet og ny teknologi.
Jeg kunne blive ved. Det er så vigtigt at stemme. Man mister jo også retten til at brokke sig, hvis man ikke gør brug af sin indflydelse.
Hvilke områder mener L&F, at de danske EP-politikere skal fokusere på?
Dem, jeg har nævnt ovenfor, er vigtige områder.
Og så taler vi med kandidaterne om vigtigheden af at gå efter en plads i Landbrugsudvalget, hvis de bliver valgt. Set i en europæisk kontekst så er Danmark et relativt homogent samfund med et liberalt udgangspunkt. Derfor er det så vigtigt, at vi har en plads ved mødebordet ? og selvfølgelig helst repræsenteret af en af de mange kandidater, der vil fødevareerhvervet det godt.
Er der områder, hvor L&F efterlyser yderligere fokus på danske politikere?
- Ja, der er et stort behov for, at vi taler om regningen for Brexit. Det nye Europa-Parlament skal kort efter valget forholde sig til budgettet for 2021-2027 og samtidig retningslinjerne for landbrugspolitikken i de kommende år. Der er lagt op til store besparelser. Ikke mindst fordi nogle lande ? herunder Danmark ? ikke vil betale mere til EU i kølvandet på Brexit. Det betyder, at landbruget kan ende med at betale to gange for Brexit. Første regning kommer, hvis det bliver dyrere og sværere at handle med briterne. Anden regning kommer så, hvis man vil dække hullet i pengekassen efter Brexit ved at skære i landbrugsstøtten.
Store reduktioner i landbrugsbudgettet kan få den fatale konsekvens, at nogle lande insisterer på at supplere med nationale støtteordninger, og så mister vi hele grundlaget for vores fælles landbrugspolitik.
