Lyt til artiklen:

Ny rapport: skovrejsning kræver areal fire gange større end Indien

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Mange lande har skovrejsning som en del del af deres klimaplaner. Skovrejsningen favoriseres over beskyttelse, genrejsning og bæredygtig drift af de allerede eksisterende skove. Og nu viser ny forskning, at alle landes planer om skovrejsning til sammen kræver et areal fire gange større end Indien. Rapporten hedder "The Land Gap Report" og er udfærdiget af flere end 20 internationale forskere på Melbourne Universitets klimafakultet.

Rapporten er den første af sin slags og har regnet sig frem til, at verdens lande tilsammen skal bruge 1,2 milliarder hektar for at opfylde de mål, som de hver især har forpligtet sig til for at leve op til Paris-aftalen. Heraf er de 633 millioner hektar sat af til carbon capture som for eksempel skovrejsning. Forskerne peger på, at jord er nødvendigt for at producere fødevarer og beskytte natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jord spiller en central rolle i den globale klimaindsats. Men det er ikke en mirakelløsning. Rapporten viser, at landenes klimaløfter er farligt afhængige af ulige og ikke-bæredygtige jord-baserede løsninger for at fange og opbevare CO2, siger Kate Dooley, der er ledende forfatter på rapporten.

Omlægning er værst

Rapporten påpeger, at vi med det globale behov for jord, herunder landbrugsjord, er nødt til at prioritere heftigt. Forskerne peger på, at de mest problematiske planer er dem, der involverer omlægning af jord, der allerede bruges til eksempelvis fødevareproduktion, til en monokulturel skov.

Derimod roses de over 20 lande, der vil plante træer på en måde, hvor de står i samspil med afgrøder og dyrehold, da det giver hvad forskerne kalder socio-økologiske fordelen.

Forskerne peger også på en række ting, som lande og firmaer kan tage med i deres klimaplaner fremadrettet.

  • Fokusér på beskyttelse og reetablering af eksisterende skove.
  • Skab sikkerhed for indfødte folks rettigheder til jord.
  • Transformér fødevare- og landbrugsproduktion til bæredygtighed.
  • Hold øje med at virksomheder lever op til deres klimaløfter.
  • Forstå at CO2 i fossilt brændstof ikke er det samme som CO2 i gamle skove.