Lyt til artiklen:

Klimarådet: Landbruget er centralt for Danmarks klimaplan - men teknologien mangler

00:00
Hastighed: ???x
04:10

Selv om politiske aftaler konkret har sikret betydelige CO2reduktioner i 2030, så mangler Danmark stadig at reducere fem til seks millioner ton CO2-ækvivalenter for at nå dét mål. Det skriver Klimarådet, som netop har udgivet sin kommentar af regeringens klimaprogram 2022.

Klimaprogrammet skal hvert år udarbejdes til Folketinget af den til enhver tid siddende regering ifølge Klimaloven, og skal indeholde en stats på opfyldelsen af klimalovens mål, regeringens planlagte virkemidler og effekterne af dem. Dertil har Klimarådet til opgave at kommentere programmet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Rådet konstaterer altså, at der er indgået aftaler for betydelige CO2 reduktioner. Men rådet konstaterer også, at landbrugsaftalen peger på, at landbrug og arealanvendelse skal levere størstedelen af de resterende fem til seks millioner ton.

Men den indsats, der hidtil har været på området, er rådet ikke imponeret af. Faktisk anser rådet planerne for at være fugle på taget.

- Der endnu ikke vedtaget virkemidler til at indfri disse reduktioner. Der er derfor behov for, at politikerne får konkretiseret strategier og virkemidler, der kan overvinde den største knast i forhold til de nationale udledninger, skriver Klimarådet i rapporten der udkommer i dag.

I landbrugsaftalen hedder det da også, at der skal udarbejdes en strategi for landbrugets udviklingsspor. En strategi der i klimaprogrammet er nævnt ti gange, men endnu ikke er udgivet. Derfor opfordrer rådet til at den snarest bliver det.

CO2-afgiften skal være ensartet

Klimarådet noterer sig at vi endnu venter på en ekspertgruppes anbefalinger til en CO2afgift på landbruget. En afgift som også klimarådet anbefaler, endda hurtigst muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En sådan afgift er et omkostningseffektivt virkemiddel, som tilskynder til omstilling af produktionen, hvor det er billigst. Jo flere udledninger, der omfattes af afgiften, og jo mere ensartet afgiften er overfor aktørerne i samfundet, jo billigere bliver opfyldelsen af de nationale klimamål for samfundet som helhed, skriver rådet.

Lavbund bedst

Rådet peger på at der i forhold til løsninger, stadig er behov for både at demonstrere dem, der er, og for at udvikle dem yderligere. Blandt andet fordi der ifølge Klimarådet satses meget på teknologier, der ikke vurderes at være modne til fuldskalabrug.

Teknologierne vurderes på modenhedsstadierne: Demonstration, pioner, prækommerciel og moden, alt efter hvor langt de er i udviklingsprocessen og hvor realistisk det er at implementere på nuværende tidspunkt.

Konkret skal to af de fem millioner ton reduktioner ifølge landbrugsaftalen reduceres ved nedpløjning af biokul fra pyrolyse af halm. Men Brun bio-raffinering, som det kaldes, bliver på nuværende tidspunkt vurderet til at være på demonstrationsstadiet.

Lidt bedre står det til med håndtering af gylle og gødning, der skal kunne reducere med 0,8 millioner ton. I klimaprogrammet er teknologierne nemlig vurderet til at være på et modenhedsstadie mellem "demonstration" og "pioner", men altså stadig ikke "modent".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet set vurderes ét af de fem millioner ton at komme fra "modne" teknologier. Teknologier som findes, er i brug og kan sættes i gang nu. De teknologier er udtagning af lavbundsjorder, og omlægning til økologi.

Bedre prioritering af forskning

I forlængelse af at flere teknologier ikke er modne, skal der naturligvis bruges forskningsmidler på at gøre dem modne.

- Forskningen inden for landbrug og arealanvendelse er først de senere år begyndt at fokusere på reduktion af drivhusgasudledningen. I det lys er det vigtigt at have øje for statens prioritering af landbruget i de forskningsmidler, som med forskningsreserven og finansloven de seneste år er øremærket til grøn forskning, udvikling og demonstration, skriver Klimarådet.

Men på grund af måden de statslige støttekroner til forskning registreres på, hvor der flere steder er overlap, kan Klimarådet ikke vurdere om der bliver bevilliget tilstrækkeligt med penge til den type forskning.