Lyt til artiklen:

Fleksibel og integreret lygtebom til ploven

00:00
Hastighed: ???x
01:21

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Firmaet Ploveksperten viser på Landsskuets sin unikke gummilygtebom, som har en række egenskaber, der betyder, at den også kan sidde på ploven, når der pløjes.

Jens Iversen fra Ploveksperten forklarer, at reflekser og lys ikke holder særligt godt på plove, fordi en plov hele tiden vendes og skiftevis har hver side i jorden, og den udsættes ofte for store ryk, når den rammer sten og lignende i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men lygtebommen på en gummibjælke giver en betydelig fleksibilitet, men samtidig den nødvendige stabilitet. Og derfor mener Jens Iversen, at hans integrerede gummilygtebom - med lovpligtig trekant - på ploven er attraktiv og vil øge sikkerheden på landevejen. Bommen monteres på plovens bagerste ås, og den er testet på flere plove siden 2020, blandt andet på en seksfuret Ovlac, som de seneste to år har pløjet 2800 hektar med lygtebommen.

Manden bag Ploveksperten og lygtebommen, Jens Iversen, ser et stort perspektiv i bommen, fordi liftophængte plove er farlige redskaber i trafikken.

Dels hænger en plov langt bagud og kan særligt i mørke være svær at opdage for bagfrakommende trafikanter, og dels svinger den ud, når man drejer.