Lyt til artiklen:

Kendte navne blandt nye udstillere på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Gæster på Agromek 2022 vil kunne finde kendte mærker hos nye udstillere. Det gælder blandt andet for traktorer fra Fendt og gyllevogne fra Samson.

Det skriver Agromek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For et par år siden etablerede vi salgsselskabet Samson Agrolize, som står for salget til danske landmænd og maskinstationer. Derfor er det første gang vi udstiller på Agromek under det nye navn, siger salgschef Søren Hansen, Samson Agrolize.

Han ser frem til at kunne præsentere et stort program fra Samson, der for et halvt år siden overtog Gøma, hvis produkter nu ved at blive indarbejdet i Samsons produktprogram.

- Vi glæder os til at kunne præsentere os på Agromek, da det kan være med til at understrege, at vi nu er en selvstændig salgsorganisation, siger Søren Hansen.

En anden helt ny udstiller på Agromek er TBS, som er Danmarks største Fendt-forhandler.

- Vi har valgt at udstille, fordi det vigtigt for os at møde vores eksisterende kunder og alle andre, der er interesserede i de muligheder Fendt Full-Line og vores øvrige produktprogram tilbyder. Derfor er vi for første gang sprunget ud i at have vores egen stand, og det glæder vi os til, siger administrerende direktør Jan Gaarder, TBS Maskinpower.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han understreger, at det ikke er Fendt Danmark, der udstiller, men TBS som forhandler, og at det i øvrigt sker i fuld forståelse med Fendt.

Fendt Full-Line kommer i fokus på standen, og Jan Garder er sikker på, at der er mange, der ikke kender fordelene ved for eksempel Fendt One konceptet eller alle mulighederne med de nye features i de seneste modelgenerationer.

- Vi kommer for at møde vores kunder, lytte til deres forventninger og behov, fortælle om vores produkter og måske vigtigst af alt; skabe og udbygge relationer, siger Jan Garder.

Agromeks direktør glæder sig over at kunne byde nye udstillere velkommen på Agromek.

- Det er dejligt, at en ny udstiller som TBS vælger at udstille på messen. Det samme gælder for Samson Agrolize, og selv om Samsons moderselskab har været en trofast udstiller gennem mange år, er det glædeligt, at Samsons nye salgsorganisation vælger at følge op på traditionen med at udstille på Agromek, siger Claus Hermansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agromek 2022 holdes fra tirsdag den 29. november til fredag den 2. december 2022 i MCH Messecenter Herning.