Som maskinstation deltager Hans Tobiasen i den benhårde konkurrence om størst mulig produktivitet pr. time for at holde prisniveauet på et acceptabelt niveau for kunderne. Det resulterer ofte i stadigt større og tungere maskiner med stor kapacitet.



Hans Tobiasen mærker imidlertid en større og større bekymring ude hos kunderne, om det tunge grej påvirker jorden negativt. Måske skyldes det maskinstationens beliggenhed nær Ribe, hvor sårbare lave jorder udgør en stor del af landbrugsarealet, men Hans Tobiasen tror, det er en generel bekymring hos landmændene. Han har derfor taget konsekvensen og investeret i maskiner, der påvirker jordstrukturen mindre, men stadigvæk har høj kapacitet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce



Maskinstationen høstede eksempelvis med to Claas Lexion mejetærskere med bæltemontering i 2017, og til 2018-sæsonen har man blandt andet investeret i en fem-hjulet Verveat gyllenedfælder og senest også en bæltetraktor.



- Min erfaring fortæller, at hvis vi har grejet til at løse landmændenes opgaver optimalt og til en fair pris, så kommer arbejdet. Derfor opgraderer vi løbende grejet og forsøger at være på forkant med udviklingen. Vi tror på, at vores Challenger er perfekt til mange opgaver på de følsomme jorder og at vores kunder vil sætte stor pris på initiativet, siger Hans Tobiasen.

Bæltetraktor til lidt af hvert

Den nye Challenger MT775E er skånsom ved markerne til trods for dens store trækkraft og arbejdskapacitet og vægt. Den får sine 405 hestekræfter fra en Agco Power 9.8 liters motor og vil takket være bæltemonteringen kunne omsætte langt det meste af motorkraften til trækkraft, uden at det går ud over markernes struktur, på grund af den store trædeflade.

Hos Hans Tobiasen Maskinstation skal den i første omgang køre med dybdeharve, tallerkenharve og en Amazone-såmaskine.

- Vi arbejder på en del klæge jorder, hvor vi harver ned i 25 centimeter dybde. Når vi kører der med en konventionel traktor, kan vi ofte tydeligt se sporene i afgrøderne resten af året. På de marker sætter vi nu den nye bæltetraktor til at køre og håber afgrøderne kvitterer for det, siger en forventningsfuld maskinstationsejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Flot ser det ud, når den nye Challenger bæltetraktor glider ud over majsstubben med en 6 m Köckerling Rebell discharve. Pressefoto

De to første piloter på den nye bæltetraktor har været Hans Tobiasens søn Christian og traktorpilot Rasmus Ebbesen, der har været af sted med  en 6 meter Köckerling Rebell-discharve.

- Det går fint. Den er nem at betjene, men kræver en lidt ændret strategi på forageret, hvor det glider bedst, hvis vi kører med bløde kurver, fortæller Christian Tobiasen  

Den nye Challenger MT775E har en topfart på 39,6 kilometer i timen, så den kan hurtigt flytte sig selv og med en totalbredde på kun tre meter, er der ingen problemer med at komme mellem opgaverne, når blot redskaberne kan klappes sammen. Bæltetraktoren betydeligt smallere end en konventionel traktor med tvillingmontering, og komforten er udmærket på landevejen.

Den sidste orange

De orange Challenger bæltetraktorer bliver i løbet af året grønne og kommer til at hedde Fendt MT. De sælges i serierne MT900 og MT 1100 i hk-klasser fra 385 - 598 hestekræfter. Ifølge sælger Martin Falk Geiser fra TBS i Starup, som har solgt den nye bæltetraktor, er farven og Fendts Vario-transmission den største forskel i forbindelse med skiftet.

- Agco har vurderet, at det er mest fornuftigt at slå mærkerne Fendt og Challenger sammen i Europa og have én salgsorganisation, én serviceorganisation og ét brand. Vores orange Challenger Rogator sprøjter er også blevet grønne, men indenunder er de stadigvæk orange og lige så driftssikre og effektive som hidtil,

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Hans Tobiasen gør farven ingen forskel.

- For os er det funktionalitet og driftsøkonomi, der betyder mest. Vi har flere forskellige mærker og farver i maskinparken, så en enkelt farve fra eller til gør ingen forskel. I grove træk står der nu John Deere på de fleste traktorer, Krone på snitterne og den selvkørende skårlægger, Claas på mejetærskerne og Amazone på såmaskinerne, men der er som bekendt ingen regel uden undtagelser.