Lyt til artiklen:

Styrket international position for Vilomix

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Danish Agro forretningsområde Special Feed, hvor premix og vitaminvirksomheden Vilomix er spydspids, har igen i år leveret solide resultater. Vilomix opnår i 2021 en omsætning på 3,3 milliarder kroner, hvilket er den hidtil højeste og en stigning på 9,1 procent i forhold til sidste år. Baggrunden herfor er både prisudviklingen og en organisk vækst i forretningsdelen.

Driftsresultatet i 2021 blev 256 millioner kroner, hvilket er en fremgang på fire millioner kroner i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Indtjeningen ligger på et flot højt niveau i Vilomix, hvilket er udtryk for en stabil drift, hvor indtjeningen skabes bredt af Vilomix koncernens selskaber både i og uden for Danmark. De har alle bidraget positivt til årets resultater, siger Henning Haahr.

Han tilføjer, at Vilomix' opkøb af virksomheden Tegasa i Spanien har styrket den internationale position og det giver flere udviklingsmuligheder. Overtagelsen af Tegasa har ligeledes haft en positiv indvirkning på årets resultater.

- Vi vil gerne internationalisere Vilomix yderligere, når vores aktiviteter i Spanien er fuldt integrerede og optimerede, siger Henning Haahr.

Men på kort sigt mener han ikke, det er aktuelt at kigge på aktiviteter uden for Europa, fordi coronaen stadig spøger og gør det vanskeligt at iværksætte nye aktiviteter i eksempelvis Kina, hvor Vilomix dog fortsat har sin indkøbsvirksomhed.