Lyt til artiklen:

Debat: Landbrugets afgrøder optager CO2

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Der arbejdes intenst på, at større mængder CO2 skal lagres i landbrugsjorden og skovene, så de globale CO2-udledninger fra fødevareproduktionen kommer i balance. Det kræver massive forskningsindsatser at finde nye løsninger, i Danmark såvel som i udlandet.

Kuldioxid (CO2) er et næringsstof på gasform: Begge bestanddele af CO2, nemlig kulstof og ilt, er vigtige byggesten for planterne såvel som for os mennesker. Gennem de seneste 60 år er luftens indhold af CO2 steget på grund af udledning fra forskellige kilder som især afbrænding af kul, olie og naturgas, vulkanudbrud og udånding fra dyr og mennesker. Der er kommet langt flere mennesker. Alt i alt er atmosfærens indhold af CO2 steget fra ca. 315 til 415 ppm (parts per million - dvs. antallet af CO2 -molekyler for hver million luftmolekyler) siden 1958, hvor de første målinger på den amerikanske ø-stat Hawaii fandt sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Bæredygtigt Landbrugs projekt med satellitmåling af Danmarks CO2-udledning kan man se, hvordan afgrøder og skove i vækstsæsonen optager store mængder CO2, og hvorledes større byer udleder store mængder af primært fossilt kuldioxid. Billedet fra marker og skove ændrer sig over efteråret, hvor der er en nedbrydning af planterester, når væksten går i stå.

De faktorer, der kan bidrage til at opretholde og forøge jordens humusindhold og dermed lagre CO2, er bl.a. græsmarker, halmnedmuldning og tilførsel af tilstrækkelige mængder kvælstof, fosfor og svovl. Direkte udtagning og vådlægning af lavbundsjorde er ikke en metode til lagring af kulstof i jorden. Dyrkes disse arealer i stedet f.eks. med hvede (8-10 ton kerne + strå), optager hver hektar, som al anden godt dyrket landbrugsjord, 11-14 ton CO2/år. Verden har brug for dette korn. Anvendes halmen til energi, kan den fortrænge kulbrinter svarende til 2-3 ton CO2/ha. Alternativet er, at disse lavbundsarealer anvendes til græs, hvor man i fremtiden måske kan udvinde protein og græsset derudover, binder kulstof i jorden.

Landbruget er på denne måde en god del af løsningen på hele CO2-proplematikken.