Lyt til artiklen:

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse holder stormøde: Stop for frivillig tvang

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Der er lagt op til stormøde, når Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse torsdag i denne uge afholder stormøde, hvor grundvand, BNBO, indsatsplaner og retssagen mod staten bliver hovedpunkter.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi føler os ført bag lyset som skatteydende erhvervsdrivende af vores egen stat. Ifølge vores advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, som har speciale i EU-ret, risikerer lukrative frivillige aftaler om salg af jord at udløse tilbagebetalingspligt fordi det strider mod EU's statsstøtteregler. Det betyder, at lokkemaden i de såkaldt frivillige aftaler - muligheden for at sælge til kommunen på gunstige vilkår - risikerer at blive til en juridisk og økonomisk boomerang for den enkelte landmand, siger formand Ulrik Lunden.

BG's fagchef, agronom Bente Andersen stemmer i:

- Da vores dyrkning af landbrugsjorden med godkendte pesticider ikke udgør en risiko for grund- og drikkevand skal landmænd ikke finde sig i at blive "udskammet" som om dyrkningen er et problem. Det er ingen fordel for drikkevandet at fortrænge landmænd fra deres ejendomme. Tværtimod. Problemerne kommer fra byerne, især tusindvis af gamle, sivende lossepladser men også spildevandsudledning, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, veje og udendørs træbeskyttelse er årsager til kemiske stoffer i grundvandet. FFBG kan ud fra GEUS-data dokumentere, at i de seneste 20 år skyldes ingen af de 97 sløjfninger af drikkevandsboringer i Danmark landmændenes dyrkning af markerne, siger hun.

Ifølge BG er der allerede stor tilslutning til mødet, der som nævnt finder sted den 28. oktober på Aarslev Kro fra 19-22.