Aftale på plads: Fire milliarder kroner til grøn gas

CO2-neutral biogas fra blandt andet husdyrgødning og biologiske restprodukter er en af nøglerne til at sikre den grønne omstilling af gassektoren. Den grønne gas spiller en afgørende rolle ved at omstille de dele af energisystemet, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. Det er afgørende for at komme helt i mål med ambitionen om 70 procent CO2-reduktioner i 2030.

Regeringen har nu sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået en ny aftale, der giver mest mulig grøn gas for pengene. Aftalen sikrer bedre kontrol med støtteudgifterne og et lavere støtteniveau. Producenterne af biogas og andre grønne gasser skal nu for første gang deltage i udbud og konkurrere mod hinanden på støtteprisen.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 procent-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer. Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Gas-støtteudbud det første af sin art

I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat ca. 13,6 milliarder kroner til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud. Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint. Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas. Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone.

Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags. Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen. Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder.

L&F: Aftalen sikrer fremstilling af bæredygtig energi

I en skriftlig kommentar fortæller viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed, at aftalen giver klarhed om det første biogasudbud. Og selvom at ikke alt er som ønsket, vurderer han, at aftalen ikke er helt skidt.

- Vi havde ønsket en anden støttemodel, men der har været mange hensyn at tage, og med dagens aftale vil landbruget og fødevaresektoren kunne levere bæredygtig energi og recirkulering til gavn for samfundet.

Han er desuden glad for, at det er et bredt flertal, der står bag aftalen.

- Det er positivt, at der er et bredt flertal, som har besluttet, at der skal være en evaluering inden næste udbudsrunde. Det er vigtigt, at sikre den fortsatte udbygning af biogas eksempelvis med gas fra pyrolyseanlæg og andre teknologier. Det er vigtigt, at for at få midlerne til at strække længst muligt og dermed få fortrængt og lagret mest mulig CO2, afslutter Thor Gunnar Kofoed.