Lyt til artiklen:

Erik Larsen: Sager om dårligt arbejdsmiljø vil blive håndteret hurtigt og ordentligt

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Under overskriften: Attraktiv arbejdsplads, nævnte Erik Larsen, Formand for L&F Gris Danbred-sagen i sin beretning.

- Langt de fleste gør noget ud af at være en attraktiv arbejdsplads. Derfor ærgrer det mig, at der i ny og næ er historier om kollegaer, som ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. Vi har set flere eksempler i løbet af de seneste år. Det er de meget få, som er med til at ødelægge vores image som en god arbejdsplads, sagde Erik Larsen og henviste til Danbred-sagen, hvor hele bestyrelsen blev sat fra bestillingen efter klager om sexchikane fra den administrerende direktør Thomas Muurmann Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Muurmann Henriksen endte med at blive fyret, bestyrelsen blev bedt om at gå og en ny direktør er sat på posten.

- Det er noget, vi må tage afstand fra, og det gør vi bedst i fællesskab. Vi skal også sikre, at de virksomheder, som vi driver i fællesskab, er gode arbejdspladser, og derfor er jeg også ulykkelig over det, der er sket i og omkring DanBred. Jeg er tilfreds med, at vi har fået en ny ledelse i DanBred, der skal sikre et sundt arbejdsmiljø og genoprette tilliden i og til DanBred.

Landbrug & Fødevarer arbejder med et nyt kodeks, der skal forhindre, at denne typer sager ikke gentager sig.

- Det skal sikre, at evt. sager i virksomheder og organisationer, vi er medejere af, fremover vil blive håndteret hurtigt og ordentligt. Sagen har også vist, at vi i hele landbrugserhvervet skal diskutere ligestilling, det gælder også i vores sektor. Vi har et stærkt medlemsdemokrati, sagde Erik Larsen.

L&F ønsker en højere grad af diversitet i sin bestyrelser. Diversitet betyder en lige fordeling af køn, alder og kompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fleste medlemmer er mænd, og det kan man naturligt nok se i sammensætningen af vores bestyrelser. Men vi har et stort ønske om en større diversitet både hvad angår kompetencer, køn og alder. Derfor hilser jeg velkommen, at Landbrug & Fødevarers formandskab sætter sig i spidsen for den proces både nationalt og lokalt, sagde formanden i sin beretning.